Kategori: Omvendelse-rel
Hvorfor blev røver nummer to ikke frelst?
Svar:
Tak for dit spørgsmål - det er faktisk en vinkel, jeg ikke selv har tænkt på før; og det er en meget interessant iagttagelse.
En tydelig parallel
På en måde må det være rigtigt, at de to røveres skæbne minder meget om verdensdommen i Matthæusevangeliet 25. Det må være rigtigt set, at ligesom den ene røver på Jesu ene side ender i fortabelse, ender bukkene på Jesu venstre side i fortabelsen; og mens den anden røver på Jesu anden side kommer til gudsriget, kommer fårene på Jesu højre side til gudsriget. Dermed er der også en tydelig parallel; og i en forstand må man derfor også kunne se for sig, at den ene røver på dommens dag står på Jesu højre side og den anden røver på dommens dag står på Jesu venstre side - og at Jesu forskellige ord til fårene og til bukkene derfor også gælder de to røvere!
Vi ved ikke alt
Derfor tror jeg imidlertid også, at du overbetoner dette, at Jesus i Lukasevangeliet 23 ikke siger noget til den ene røver. At der ikke direkte står, om Jesus sagde noget, eller hvad han sagde, betyder ikke, at han ignorerer ham. Der kan både være tale om, at Jesus tilsvarende har sagt et domsord til ham, men at Lukas blot ikke nævner det, og der kan være tale om, at denne røver har valgt og afgjort sig endeligt imod Kristus og forhærdet sig i dette, og at der derfor ikke er mere at sige. Det betyder jo ikke, at vi på tilsvarende vis har lov til at tie over for afvisende mennesker, for vi kender jo ikke som Kristus menneskers inderste og kan ikke vide, om de har forhærdet sig endeligt. Men det har Kristus kunnet vide!
Det kan også tænkes, at Jesus på en eller anden måde har kaldet på ham og opfordret ham til at omvende sig (sådan som hans røver-kollega gør det), men blot ikke har kunnet få ham til det. Det er jo noget gennemgående både i evangelierne og i resten af Det Nye Testamente, at Gud ønsker at frelse alle, men at han ikke kan tvinge dem til det.
Forøvrigt er det en interessant detalje, at det kun er hos Lukas, den ene røver omvender sig! Hos Mattæus og hos Markus er det begge røvere, der spotter Kristus! Det må betyde, at der på et tidspunkt i beretningen er foregået noget, vi ikke ved om, der har fået den ene røver til at indse, at hans hidtidige spot af Kristus var en frygtelig fejltagelse. Eller noget i den retning.
Lagt på nettet 10.03.2006