Kategori: Gud, Kristenlivet, Menneskelivet
Hvad siger Bibelen om nådegaver og mirakler?
Svar:
Tak for jeres spørgsmål. De er meget, meget interessante! For det har at gøre med ens grundlæggende syn på verden og på Gud.
1. Naturlovene (sådan som vi tænker på det i Vesten) betyder jo, at tingene er til at forudsige: Vand løber ikke opad, træer og bjerge flytter ikke ud i havet, døde bliver ikke levende, og syge bliver ikke lige pludselig raske. Og det, vi mener med et "mirakel", er, at der alligevel sker noget i den retning - altså helt på tværs af, hvad der er muligt ifølge naturlovene. Man kan godt tale om "solopgangens mirakel" eller "kærlighedens mirakel" og den slags; men det er vist ikke det, I tænker på. I tænker vist på mirakler sådan, som man normalt bruger ordet: om ting, der ikke kan lade sig gøre, men som sker alligevel.
2. Hvis der sker sådan noget, så må det altså betyde, at der kommer noget udefra, uden for denne verden, og går ind i denne verden og bryder naturlovene. Det betyder, at hvis man tror på Gud, så tror man, at enten er det Gud og hans engle, der "blander sig" og går på tværs af Guds egne skabte naturlove - eller også tillader han, at Satan og hans onde kræfter blander sig og går på tværs af naturlovene. Men hvis man er ateist, dvs ikke tror på Gud, så tror man heller ikke på mirakler. Så vil alt, hvad der sker, være forklarligt, fordi det sker i overensstemmelse med naturlovene. Sker der noget, der ligner mirakler, så vil man altid forsøge at finde en naturlig forklaring.
3. Hvis man derimod er "ny-religiøs", så tror man almindeligvis, at der ikke rigtig er forskel på verden og på Gud! "Gud" er bare et andet ord for universet eller for universets sjæl eller ånd. Og dermed tror man ikke rigtig på naturlovene! Der er ikke rigtig noget fast og forudsigeligt i verden, for den er ikke bare styret af naturlove, men også af "energier" og "ånd" osv. Naturlovene er for den nyreligiøse bare en primitiv og vestlig, foreløbig forståelse af verden. Derfor kan der for den nyreligiøse at se sagtens ske sære ting, uforklarlige ting - for de er ganske forklarlige ifølge en østlig eller nyreligiøs opfattelse af verden.
4. Det sjove er altså, at den kristne og ateisten er helt enige om, at der er forskel på Gud og verden, og at "mirakler" betyder brud på naturlovene. Det, de er uenige om, det er, om mirakler så overhovedet sker ... Så den kristne og ateisten er helt enige deri, at de tror på naturlovene! Det, de er uenige om, er: Findes der også en Gud, som nu og da går ind og bryder disse love?
5. Jeg mener altså (som kristen), at der nu og da sker mirakler. Gud hører f.eks. sommetider vores bøn sådan, at han helbreder en syg eller gør et under / et mirakel. Det er det, der sker, når han giver nogle mennesker en nådegave til at helbrede. Det betyder ikke, at de har fået en særlig evne til at gøre noget umuligt, men Gud har kaldet dem til på en særlig måde at bede for syge, og han hører så oftere deres bøn om helbredelse. Det taler både Jesus og Paulus om: "Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske" (Markusevangeliet 16,17f); " Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger" (Paulus' 1. brev til Korintherne 12,9f). Det betyder ikke, at de bare efter forgodtbefindene kan skøjte hen over naturlovene og gøre noget umuligt; men de har fået en særlig gave til at bede! Det er Gud, der gør miraklerne (oftest på menneskers bøn); det er ikke mennesker.
6. Men jeg tror også, at der nu og da sker mirakler, som ikke har noget med Gud at gøre. I så fald er det ikke en eller anden neutral "universets ånd" eller "energier", så er det dæmoniske kræfter, der bryder ind fra den anden side. Derfor er der (både i Bibelen i livet) eksempler på mirakler gennem mennesker, der ikke beder til Gud, men har kontakt med onde ånder: heksedoktorer, satanister, okkulte og nyreligiøse mirakelmagere. Al den slags skal man holde sig langt væk fra! Bibelen forbyder klart enhver kontakt med troldmænd, spiritister osv. For så er det ikke Gud eller neutrale kræfter, man har at gøre med, men dæmoniske kræfter.
7. Vi har alle lov til at bede Gud om undere. Man skal ikke have en særlig nådegave til dét! Og vi har vel at mærke lov til at bede om hvad som helst, uanset hvor usandsynligt det måtte være.
Lagt på nettet 26.11.2002
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Er helbredelses-prædikanter fup?
- Hvorfor forsvandt den guddommelige helbredelse?
- Lover Gud indre heling og forløsning?
- Er fremgangsteologien en god og sund lære?
- Hvordan skal jeg forstå helbredelsens nådegave?
- Hvorfor bede med håndspålæggelse?
- Hvorfor er der ikke helbredelser i Folkekirken?
- Skal jeg takke Gud for smerten?
- Hvordan kan jeg vide, at jeg er frelst?
- Hvor blev Guds hjælp af?