Hvad er historien om "Det forjættede land"?

Svar:

Landet der flyder med mælk og honning

I Mellemøstens nomade og bondesamfund har mælk altid spillet en meget stor rolle. Oprindelig brugte man mest gedemælk, senere mælk af får , køer og kameler. Sammen med vin og honning bruges mælk i det Gamle Testamente ofte som et billede på Guds velsignelse. Det er først og fremmest sådan, vi skal forstå udtrykket ”landet som flyder med mælk og honning” (3. Mosebog 20,34)

Da israelitterne drog ud af Egypten lovede Herren dem et land, der flød med mælk og honning (2. Mosebog 3,8). En jøde gjorde mig engang opmærksom på, at mælk af geder og de vilde biers honning,  fra gammel tid har været vigtige næringsmidler i et  land, der var tørt og fattigt og mest egnet  til hjemsted for geder og vilde bier.

Pagtens Gud og pagtsfolket

I Josvas bog kapitel 5 drejer det sig om, at de, der havde været ulydige mod Herren,  ikke kom ind i det forjættede land. Kun Josva og Kaleb var tilbage af den slægt, der i sin tid drog ud af Egypten! Alle andre var døde. Det ser ud til at  omskærelsen ikke var blevet brugt i de fyrre år i ørkenen på grund af Guds forkastelse af de ulydige. Omskærelsen var et pagtstegn, og den blev nu taget i brug igen som tegn på, at folket var taget til nåde af Gud.

Pagtens Gud var igen kommet sit folk så nær, at der kunne fejres påske igen (v10) – denne gang på Jerikos sletter. Vi ved ikke om israelitterne ikke havde fejret påske i ørkenen.

Læser vi Jeremias`bog kapitel 11, ser vi, at afgudsdyrkelsen førte til  brud på den pagt, der fra ældgammel tid  var oprettet mellem forfædrene (Abraham, Isak og Jakob) og Herren og indholdt løftet om landet, der flød med mælk og honning dvs. Guds velsignelse. På grund af de nationale ulykker som konkrete synder medførte, mistede de  landet og  velsignelsen. Denne katastrofe  førte til, at jøderne  i mere end to årtusinder ikke var herrer i det land, Gud havde givet dem.

Tre linjer

Det er sandt at Israel var og er et genstridigt folk. Der er tre linjer gennem dette genstridige folks historie:

For det første: Guds frelseslinje gennem Abraham med de  ubetingede nådeløfter, der dels  peger frem mod Kristus og  dels mod  Israels  frelse og tilbagekomst til  landet, som Gud havde lovet deres fædre.! ( 1. Mos 12,1-3 og Jer. 32,27-37 og Es. 35,1-10; Es. 52,13-53,12

For det andet: Pagten på Sinaj, hvor hele folket fik del  i nåden, men også fik  at vide, at de, der vendte Gud ryggen, ville blive fordømt og forkastet. (Se f. eks. 1. Mosebog 34)

For det tredje: Der går et skel gennem det jødiske folk – mellem dem, der vil det onde og dem, der skælver for Herrens ord. Det er de sidste Herren ”ser” til. (Es. 66,2)

Hvis er landet?

Det er Gud der ejer landet.  (3. Mosebog  25,23) Landet har aldrig tilhørt de folk, der var bosat der på Josvas tid! Gud gav landet til israelitterne, der skulle erobre det fra kana’anæerne, men landet var og er Herrens! (se Josvas Bog kapitel 1,1-9)

Lagt på nettet 10.03.2005