Hvad betyder Jakobs mystiske kamp med Gud?

Svar:

Mystisk brydekamp – ny åbenbaring

Denne natlige kamp var en skelsættende begivenhed i Jakobs liv, så derfor har den mening!

Hvis vi læser hele beretningen om Jakob, (Fra 1. Mosebog kapitel 25 til 32) kan vi se, at han på trods af sine løgne, list og bedrag ikke kunne slippe for Gud og heller ikke ville slippe Gud. Hans livslange kamp med Gud kulminerede i denne mærkelige, natlige brydekamp . Da den var forbi, var Jakob krøbling, men også et nyt menneske med et nyt navn: Israel. Det blev Jakobs udvælgelsesnavn! I 1. Mos 33:20 ser vi, at han rejste et alter og kaldte det »Gud, Israels Gud« - altså Jakobs Gud!

Det viser en ny stil fra Jakobs side – eller nok mere korrekt: det afslører, at Jakob havde fået en Guds åbenbaring, for sådan havde Jakob ikke hverken omtalt eller tiltalt Gud tidligere.

I kapitel 31 og 32 hører vi, at Jakob talte om Gud som ”min faders Gud, Abrahams Gud og Isaks rædsel” dvs. temmeligt upersonligt!

Efter oplevelsen ved Penuel, (som betyder ”Guds ansigt”) kaldte Jakob Gud for ”Israels Gud”, Det vil sige hans egen, personlige Gud. Han tager imod det navn Gud giver ham, og han bruger det med det samme i en bekendelse til Gud! Israel betyder ”Gudskæmper”. Den jødekristne professor H.E. Ellison har skrevet, at Israel betyder: ”Gud kæmper og sejrer over modstanden hos en der har kæmpet med ham” I den forstand er det både Jakob og Gud der vinder.

Jakobs liv - i strid med Gud

Læs også Hoseas' bog kapitel 12 vers 4-5 om de tre vigtigste begivenheder i Jakobs liv:

” I moders liv bedrog han sin bror,

i sin manddom kæmpede han med Gud.

Han kæmpede med englen og sejrede;

han græd og bad ham om nåde”.

I 1. Mosebog kapitel 25 vers 26 fortælles, hvordan Jakob holdt sin bror Esau i hælen ved fødslen. Det tolkes senere i kapitel 27 som et forsøg på at tilrane sig Esaus velsignelse. (Der er på hebraisk et ordspil mellem navnet Jakob og betegnelsen bedrager, dvs. “hælgriberen”, den, der spænder ben m.m..)

Helt siden Jakob flygtede fra sin bror Esau og forlod hjemmet hos Rebekka og Isak indtil han stod ved Penuel var Jakob i strid med Gud på trods af, at opholdet hos Laban var endt med, at han blev uhyre velstående. Han fik småkvæg i mængde, trælkvinder og trælle, kameler og æsler – men velsignelsen havde han snydt sig til og på den måde forsøgt at kæmpe mod Gud!

Da han så skulle møde broderen Esau, var hans store rigdom intet værd! Da måtte han græde og bede for han var kørt op i en krog. Da kom der en mand og kæmpede med ham hele natten, men Jakob ville ikke give sig, før han blev velsignet og da morgenen gryede fik han en velsignelse i form et nyt navn, Israel – som både betyder, at han, Jakob, havde kæmpet med Gud, og desuden er en profeti om , at hans efterkommere, Israel, ville gøre det samme! (Det kan du læse mere om f. eks. i Hoseas bog kapitel 12, som tidligere er nævnt!)

Jakobs sejr – Guds løfter

Meningen med denne kamp var, at Gud ville lære Jakob, at han er herre over ham. Jakobs sejr er, at han af Guds nåde kommer ud af kampen som et nyt menneske, hvor den gamle Jakob ( bedrageren) og den nye Israel (der har kæmpet med Gud og sejret) er forenet i i én og samme person!

Hvordan kan et menneske vinde over Gud? For Jakobs vedkommende skete det ved, at han mindede Gud om løfterne. Læs bønnen i 1. Mosebog kapitel 32 vers 10-14, der slutter således: ”Du har selv sagt, at du vil vise mig godhed og gøre mine efterkommere så talrige som havets sand, der ikke kan tælles”. Hvis vi skal ”vinde over Gud” må vi følge Jakobs eksempel og minde Gud om det, han har lovet os, når vi beder- og det kan godt være, at vores bøn bliver en kamp og en tryglen! Det betyder samtidig, at Gud vinder over os - for når vi klynger os til ham, som afhængige af hans løfter, så siger vi med Paulus :”Din nåde er mig nok”!(2. Korintherbrev kapitel 12 vers 9). Dér ønsker Gud at vi skal være. Tæt knyttet til ham og i bekendelsen til ham som herre over os.

Gud overrasker

At Gud igen møder og velsigner den svigefulde Jakob er overraskende. Jakob havde narret sig til den velsignelse som skulle følge den førstefødte, storebror, Esau ( en meget alvorlig sag i Mellemøsten) – og ved svig blev han senere velsignet af den gamle Isak. Men Jakob kommer ud af kampen med Gud som et nyt menneske med et nyt navn, men for altid mærket ved sin halten. Jeg tror sammenhængen mellem de forskellige velsignelser har at gøre med det, vi læser i 1. Mosebog kapitel 25 vers 21ff. hvor der står: ”Isak bad til Herren for sin kone, fordi hun var ufrugtbar. Herren bønhørte ham, og hans kone Rebekka blev gravid. Men da børnene sloges inde i hende, sagde hun: »Hvis det skal være sådan, hvorfor er dette så sket mig?« Og hun gik hen for at spørge Herren til råds. Herren svarede hende:

»To folk er i dit moderliv,

to folkeslag skal udgå af dit skød.

Det ene folk skal være stærkere end det andet,

den ældste skal trælle for den yngste.”

Herren gennemførte sit svar til Rakel ved Penuel, på trods af Jakobs svig. Gud havde en plan med Jakob, og for at være en del af den plan måtte Gud velsignelse hvile over Jakob. Den dybe sammenhæng mellem velsignelsen som Jakob her "tilkæmper" sig, og de to andre velsignelser er, at Jakob for sine synders skyld måtte kæmpe med Gud til han så Guds tilgivende ansigt. Det var vendepunktet for Jakob og hans sjæl blev reddet! Derfor kaldte Jakob stedet Penuel dvs. "Guds ansigt!" og derfor rejste Jakob et alter for "Israels Gud" - Gud var blevet hans personlige Herre efter denne kamp - og det skulle til, for at Guds svar til Rebecca kunne gennemføres.

Det er sammenhængen mellem de tre velsignelser!

Lagt på nettet 15.07.2004