Har hjernen et "religiøst" punkt?

Svar:

Vi kan ikke give dig en egentlig lægefaglig vurdering af den teori om "det religiøse punkt" i hjernen, som du har hørt refereret. For vi har ikke læst noget særligt om netop det, og det er ikke sådan, at der er en bredt accepteret og godt underbygget forskning på området. Vi må indrømme, at vi tvivler på, at det er helt så simpelt, som det, du har fået at vide, for religiøse erfaringer og forestillinger er sammensat af mange forskellige ting, så de fleste - også ikke-religiøse psykiatere og psykolger - vil nok sige, at det er en forenkling at føre det hele tilbage til "et religiøst punkt" eller et enkelt område i hjernen.

Alligevel vil vi godt give nogle inputs til dine overvejelser:

1) Lad os forestille os, at det, din samtalepartner har fortalt dig, er rigtigt eller delvist rigtigt - er det så et problem for troen? Det synes vi egentlig ikke. Det betyder bare, at menneskers religiøse erfaringer og forestillinger blandt flere andre ting har at gøre med noget, som fra én side set kan beskrives som kemiske reaktioner i hjernen. Og det er måske (delvist) rigtigt - men det er på ingen måde et argument mod at Gud findes. For at tage et andet eksempel: Forelskelse og seksuel tiltrækning er sammensat af mange faktorer, og nogle af dem har med kemiske reaktioner i hjernen at gøre. Det betyder også, at hvis man stimulerer hjernen på bestemte måder, kan man få en mand til at tænke på sin kone og blive varm om hjertet og blød i knæene. Men ingen ville derudfra kunne slutte, at mandens kone ikke eksisterer - eller kun eksisterer i mandens forestillingsverden.

2) Mere overordnet kan man sige, at din samtalepartners indvending er en variant af den type kristendomskritik, man sammenfattende plejer at kalde "moderne religionskritik", og som tit forbindes med navne som Freud og Marx og den tyske filosof Feuerbach, og delvist også med Immanuel Kant. Den går - noget forenklet sagt - ud på, at forskellige menneskers forskellige billeder af Gud/den åndelige verden, bare er forestillinger. Eller med Feuerbachs udtryk: "Projektioner" - altså afspejlinger af rent menneskelige forhold. Når et menneske har en forestilling om Gud, er det bare et udtryk for nogle psykologiske forhold (Freud, Feuerbach) eller nogle sociale/økonomiske forhold (Marx) - eller bare en afspejling af nogle kemiske reaktioner i hjernen, som din samtalepartner altså påstår.

Hvis man på forhånd er ateist - dvs. hvis man har den tro, at Gud ikke findes - så må man jo næsten tænke sådan. Altså man må tænke, at der ikke er nogen åndelig verden, som de tanker om Gud, mennesker har, svarer til. Så det hele er bare noget, der foregår inde i hovedet på mennesker. Det ville man også være nødt til at påstå, hvis en mand havde en forestilling om sin kone, men man på forhånd havde besluttet sig for at tro, at hun slet ikke fandtes. Men som sagt: Det beviser ikke noget, heller ikke selvom en hjerneforsker kunne lokalisere hans forestilling til et bestemt punkt i hjernen og måske endda påvirke forestillingen ved at stimulere hjernen kemisk eller elektrisk. Vi synes, at det er betydeligt mere nærliggende at sige, at når stort set alle mennesker til alle tider har haft religiøse forestillinger og erfaringer - bortset fra de i global sammenhæng ret få ateister, der har været i de sidste fem-seks generationer på den rigeste del af kloden - så må man regne med, at der eksisterer en åndelig verden. Og hvis man i udgangspunktet tror på Gud, vil man naturligt regne med, at han har skabt os sådan, at vi kan opleve ham og den åndelige verden - altså at vi kan gøre religiøse erfaringer. Den rent menneskelige side af disse erfaringer kan en hjerneforsker måske sige noget om (selvom vi altså tvivler på, det er så simpelt, som at der er ét "religiøst punkt" i hjernen).

3) At forskellige mennesker så har forskellige religiøse erfaringer, som det fremgår af din samtalepartners eksempel, har for os at se at gøre med, at den åndelige verden ikke er entydig; der er faktisk både engle og onde ånder (dæmoner), og der er ingen garanti for, at mennesker, der gør religiøse erfaringer, oplever Gud og ikke en af de uigennemskuelige blandinger af dæmonisk blændværk, psykologi og menneskelig visdom, som de fleste religioner er. At mennesker i det forsøg, du refererer, "ser" noget forskelligt, har vel at gøre med, hvilken del af den åndelige verden, de på forhånd kender - ligesom den kvinde, en mand vil tænke på, hvis man stimulerer hjernen, så man efterligner de kemiske reaktioner, der er i hjernen ved forelskelse, vil afhænge af, hvilke kvinder han på forhånd kender.

Lagt på nettet 10.04.2003