Tilbeder vi alle den samme Gud?
Svar:
Jeg tror, at man må svare på dit spørgsmål fra to synsvinkler.
Den første synsvinkel handler om, hvor vidt der findes flere guder eller ej.
Ganske mange mennesker på jorden tilbeder flere guder, f. eks. er en stor del af hinduismen polyteistisk, som det hedder, hvilket betyder, at man tror på flere guder. Polyteisme er den faglige glose for flerguderi. Til gengæld er en anden stor del af hinduismen monoteistisk, hvilket vil sige, at man kun tror på én Gud.
Hvis man dyrker flere guder, så kan de ikke alle sammen være den samme som kristendommens ene Gud.
Kun én Gud
Men hvis man kun dyrker én Gud, og det er der mange, der gør, f. eks. en del af hinduismen som nævnt, plus jødedommen, kristendommen og Islam, så kan man sige, at vi alle prøver at forholde os til den ene, samme skaber, som har frembragt universet.
Den anden synsvinkel er at se på de religiøse bøger, som giver sig ud for at være budskaber fra Skaberen. Og det gælder ikke mindst de religiøse bøger, som regner med én Gud, dvs. Det gamle Testamente, Det nye Testamente og Koranen.
Mange gudsopfattelser
Allerede i Oldtiden mente nogle kristne under ledelse af en vis Markion, at Det gamle Testamente ikke kunne tale om den samme Gud, som Det nye Testamente taler om. Disse folk blev dog afvist af kirkens store flertal, og selv om man kan møde samme synspunkt i dag, så er de store kirkesamfunds klassiske lære den, at begge testamenter taler om den samme Gud. Jødedommen, som tror på Det gamle Testamente, mener derimod, at Det nye Testamente ikke kan stamme fra Israels Gud. Jødedommens officielle standpunkt er, at Jesus er en falsk profet.
På den baggrund kan det ikke overraske, at vi er rigtig mange, der mener, at Koranen stammer fra en anden kilde end Bibelens to testamenter. Hvis vi så også tager hinduismens skrifter med i debatten, så bliver det endnu sværere at regne med, at de skulle stamme fra eller tale om den samme guddommelige kilde, som Bibelen stammer fra og taler om.
Konklusionen er da, at vi er rigtig mange på jorden, som regner med, at der kun er én Gud, nemlig Skaberen, men derudover har vi meget forskellige opfattelser af, hvordan Gud er, hvad han har gjort, og hvad han har sagt.
Islams Gud
Til alt dette kommer, at Koranen nok kan beskrive Gud som barmhjertig og nådig, men bestemt ikke som kærlighed. Forskellen består i, at der er to slags barmhjertighed, dels den kongelige, dels den faderlige. Den kongelige barmhjertighed viser nåde, når den har lyst til det, og når det tjener kongens sag. Kongen deler ud af sin overflod, men det koster ham dybest ikke noget videre at vise sin nåde. Helt anderledes er det med den faderlige barmhjertighed. Den faderlige barmhjertighed må være villig til at påtage sig smerte, hvis det går børnene dårligt, og være villig til at ofre sig for at redde dem fra ulykker. Koranen viser os den kongelige barmhjertighed, og Bibelen viser os den faderlige barmhjertighed. Paulus udtrykker det i Ny Testamente så dramatisk med ordene, at Gud "har vundet sig sin kirke med sit eget blod" (Apostlenes Gerninger i Det nye Testamente, kapitel 20, vers 28).
Du har Bibelen med dig, når du tror, at Gud er kærlighed, for det skriver apostlen Johannes i sit første brev, kapitel 4, vers 8-11:
"Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. Mine kære, når Gud nu har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden."
Guds kærlighed
Jeg tror, at du skal lede længe i de andre religioners bøger for at finde noget tilsvarende. Jeg kan i hvert fald sige, at sætningen "Gud er kærlighed" ikke står i Koranen. Til gengæld kalder Koranen ham "kærlig" i kapitel 11, vers 90, og den kalder ham for "Den Kærlige " i kapitel 85, vers 14.
En stor islamisk mystiker og teolog, Ghazali (1058-1111) har om dette ord "kærlig" i Koranen sagt følgende i sin bog "Guds Nioghalvfems Smukke Navne":
"Dets mening er tæt ved "Den Nådige", men nåde er knyttet til den, der tager imod nåde, og den, der tager imod nåde, er i nød og fattig. Så Den Nådiges handling forudsætter, at der er en svag person, der bliver benådet, mens den kærliges gerninger ikke forudsætter dette ...
Faktisk er kærlighed og nåde kun beregnet til at være til gavn og nytte for dem, der modtager nåde og er elsket; de finder ikke årsagen dertil i den kærliges medfølelse og naturlige tilbøjelighed."
Således er der i I slam en helt anden forståelse af Guds kærlighed end i kristendommen. Noget lignende gælder hinduismen, som tror på karmaloven, der indebærer, at alle mennesker selv skal sone deres synder, og at tilgivelse fra Gud derfor ikke er mulig. Dette står i skarp kontrast til både kristendommen og Islam, hvor tilgivelse er mulig.
Skrifternes troværdighed
Når alt dette er sagt, må vi også se på, hvor de forskellige religiøse bøger påstår at have deres oplysninger fra. Jeg har ikke læst hinduismens religiøse bøger, men derimod Bibelen og Koranen, og forskellen er meget tydelig. I Koranen er der tale om en enkelt mand, som påstår at han har fået en åbenbaring fra Gud i ensomhed, hvilket indebærer, at ingen kan kontrollere, om det er sandt. Bibelen derimod fortæller om en mængde store offentlige begivenheder, som tusindvis af mennesker var vidne til (Moses'
gerninger og Jesu gerninger). Tusindvis af mennesker så Jesu myndighed, og det er denne myndighed, som vi tror på i kristendommen. Alle mennesker kan have en mening, men kun Jesus kan udføre offentlige undere så enkelt, som han har gjort det. Ingen andre end ham har haft myndighed til at opvække døde og selv stå op fra de døde. Derfor stoler vi i den kristne kirke på ham som den usynlige Guds synlige åbenbaring.
Én Gud - modstridende stemmer
For få år siden konkludere jeg på følgende måde: Vi tror på den samme Gud, men vi tror ikke det samme om ham.
I dag vil jeg sige: Vi er mange, der tror, at der kun findes én Gud, men vi lytter til modstridende stemmer, som ikke kan stamme fra den samme Gud.
Jeg håber dette er fyldestgørende for dig. Ellers må du spørge igen.
Bedste hilsener
Skrevet af:
Jørgen Sejergaard
Lagt på nettet 22.12.2010
