Kan NLP og kristendom forenes?

Svar:

I mit svar vil jeg først lave en kort gennemgang af NLP for at kunne vurdere, om vi som kristne skal benytte os af denne teori. Jeg har valgt at fremhæve de mere teoretiske bagvedliggende forståelser af NLP og ikke så meget om, hvorledes NLP omsættes i praksis. Dette har jeg gjort, fordi alt praksis afspejler en form for teori.

Hvad er NLP?

NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) sætter fokus på dygtighed og kvalitet – hvordan mennesker og organisationer opnår enestående resultater. NLP undersøger, hvordan vi mennesker danner og skaber vores følelsesmæssige tilstande og hvordan vi oplever verdenen forskelligt og giver den mening. Ingen begivenhed har mening i sig selv; vi giver den mening, og forskellige mennesker kan tillægge den samme begivenhed forskellige betydninger.

Navnet Neuro Lingvistisk Programmering kommer af de tre områder, det bringer sammen:

(N) Neuro/ neurologi ser på sindet og hvordan vi tænker og hvordan vore oplevelser bliver behandlet og bearbejdet gennem vore sanser (fx synet og hørelsen)

(L) Lingvistik har at gøre med hvordan vi bruger sproget, og hvordan det påvirker os.

(P) Programmering i forhold til hvordan vi handler for at nå vores mål.

NLP-principper

NLP har 13 centrale principper, men for overblikkets skyld har jeg valgt kun at fokusere på tre af disse, som jeg efterfølgende har lavet nogle kommentarer til og som jeg sammenligner med kristendommen.

1. Mennesker reagerer på deres oplevelse, ikke på selve virkeligheden.
2. Enhver adfærd har en positiv intention. Begrebet fejl eksisterer ikke.
3. Vi har allerede de ressourcer, vi behøver, eller vi kan skabe dem.

Ad 1:

Mennesker reagerer på deres oplevelse, ikke på selve virkeligheden

NLP går ud fra, at vi ikke ved, hvad virkeligheden er. Vores sanser, overbevisninger og tidligere erfaringer giver os et kort over verden, som vi opererer ud fra, men et kort kan aldrig være fuldstændig nøjagtigt. Vi skaber altså vores egen virkelighed. På dette område synes NLP på sin vis ikke at stå anderledes end mange andre psykologiske teorier, som anvendes. Man ved i dag, at mennesket er farvet og påvirket af tidligere erfaringer og oplevelser, som bliver et filter og en katalysator for nye oplevelser. Som kristne tror vi – i modsætning til NLP, at vi har fået sandheden givet om, hvordan virkeligheden i virkeligheden er, og at den eksisterer ud over vores fatteevne og erfaring. Kristendommen favner derfor bredere end menneskets erfarings- og fatteevne. Der er én sandhed, Jesus, som IKKE er relativ, og som altså eksisterer uanset, om vi erkender det eller ej.

Ad 2:

Enhver adfærd har en positiv intention. Begrebet fejl eksisterer ikke

Alle vores handlinger har mindst ét formål – at opnå noget, som vi værdsætter, og som gavner os. Der er en positiv intention bag al adfærd. En person er dermed ikke lig sin adfærd. Her synes der egentlig at være lavet en god og sund skildring af, at mennesket ikke defineres ud fra sine handlinger og adfærd. Hvis Rasmus eksempelvis bliver vred i skolen og råber af læreren, er det ikke ensbetydende med, at Rasmus er en slem og uartig dreng. Hans adfærd kan være destruktiv og ugunstig, og han skal måske have hjælp og vejledning til at sætte ord på sine frustrationer.

NLP taler også om, at bag al adfærd er en positiv intention. NLP mener dermed, at mennesket er uden fejl, da fejl ikke eksisterer. Der synes her at ligge en vis guddommeliggørelse af mennesket, hvilket adskiller sig fra en kristen tankegang, som lærer at mennesket ikke er guddommeligt eller herre i eget liv. Menneskesynet i kristendommen er, at der bor noget ondt i os fra syndefaldet, og at det derfor ikke er alt i os, som er af det gode. Det kan derfor konkluderes, at det kristne menneskesyn på dette område står i stærk kontrast til det menneskesyn, der ligger bag NLPs principper.

Ad 3:

Vi har allerede de ressourcer, vi behøver, eller vi kan skabe dem

Denne sætning afspejler et menneskesyn, som er meget anderledes end det kristne menneskesyn. Som kristne lever vi med en overbevisning om, at Gud alene sætter det enkelte menneske i stand til ikke bare at leve men også til at handle og være menneske. Dermed er det altså Gud, der giver os de ressourcer, vi har fået eller får. I NLP betragter man i stedet mennesket som nærmest guddommeligt og selv herre over de muligheder og evner, som vi har, eller som vi selv kan skabe. På den ene side kan det måske synes som en motiverende faktor, at mennesket har mange muligheder og evner, som det kan omsætte i handlinger, men på den anden side kan det også være kolossalt stressende, for så står mennesket også alene med hele ansvaret for, om det lykkes.

Kan NLP anbefales at bruges som kristen?

Overordnet må vi altid være opmærksomme på, hvad eller hvem, vi lader os påvirke af, og hvor vi bliver ledt hen. Derfor er det en sund overvejelse, når man skal til psykolog eller terapeut at forholde sig til, hvem det er, man sidder over for, og at det er en, man har tillid til, og som man ved, respekterer ens værdisæt og menneskesyn.

På baggrund af min lille gennemgang af NLP og dets menneskesyn sat i relation til det kristne menneskesyn, må det understreges, at noget af teorien i NLP ikke adskiller sig fra mange andre psykologiske retninger, og som altså ikke synes at være farlige at bruge i terapirummet som kristen. Det gælder eksempelvis den viden, de bruger om, at vores tidligere erfaringer påvirker vores psyke og den måde, vi forstår verden på. Er man fx blevet slået mange gange af sin far, vil man formentlig være lidt mere ængstelig i et forhold til en anden mand i fremtiden. Har man fået gode karakterer i skolen og altid blevet rost, vil man sandsynligvis kunne starte på gymnasiet eller lignende med tanker om, at det skal man nok klare, for det plejer jo at gå godt.

Der hvor NLP adskiller sig væsentligt fra det kristne menneskesyn, er, hvor NLP fremstiller et usundt menneskesyn, som fremhæver mennesket som sin egen herre og i Guds sted. Derudover mener de som sagt også, at virkeligheden kun er, hvad mennesket selv gør den til.

Hvorvidt NLP kan anbefales at bruge som kristne er derfor tvetydigt. Jeg tænker, at det handler meget om at kunne vælge dele af teorien til og fra og således bruge de dele af teorien i terapirummet, som går fint i spænd med kristendommen og undlade de dele, som står i kontrast dertil. Jeg tror, det vil være svært, måske endda umuligt, at finde én teori i psykologien, som ikke har delelementer, der står i modstrid med kristendommen. Det handler altså om at kunne sortere i det. Det kan måske være en hjælp at gøre psykologen eller terapeuten opmærksom på fra starten i terapien at sige, at man er kristen og ikke ønsker at arbejde direkte med principper, der angriber eller nedvurderer kristendommen.

Referenceliste

• Hansen, B. (1999). NLP og lederskab. 1. Udgave, Børsen, (pp. 13-32).
• O’Connor, J. (2001). NLP – i teori og praksis. 1. Udgave, Aschehoug, (pp. 9-20).
• O’Connor, J. & Seymour, J. (2000). Introduktion til NLP – psykologiske og pædagogiske værktøjer til forbedret kommunikation. Vadum Dahls Forlag, (1-46).
• Zwisler, L. & Frolova, L. (2005). Hypnose og NLP. Lamberths Forlag, (pp. 7-18, 30-46).

Lagt på nettet 30.03.2010