Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm
Kan jeg bruge meditation?
Svar:
Begrebet ”Meditation” dækker i dag over en lang række forskellige ting. Jeg vil prøve ganske overordnet at dele op i 3 betydninger:
1. Kristen meditation
Her står ordet for den stille fordybelse, som kristne altid har brugt i forholdet til Gud. Den har været praktiseret på utallige måder: lige fra total ensomhed i lang tid og til stille gudstjenester i fællesskab. I den lutherske tradition, som Folkekirken jo står i, er meditationen oftest praktiseret ved at den enkelte kristne sidder/ligger/går stille og beder/læser i Bibelen/synger/høre musik. Men der praktiseres også meditation i fællesskab, fx ved retræter.
Det afgørende er, at kristen meditation drejer sig om at få stilhed til at være sammen med Gud, at være koncentreret om ham.
2. Østlig meditation
Fra de gamle østlige religioner møder vi en ganske anden brug af meditation. Nu er det forskelligt fra religion til religion, men skal jeg prøve at slå det hele sammen for overblikkets skyld, kan man sige, at meditation er et middel til at lukke denne fysiske verden ude og i stedet åbne sig for det guddommelige indeni mig selv.
Heri adskiller denne meditation sig fra den kristne på to afgørende områder:
a: man henvender sig ikke til den kristne Gud, men søger den gnist af det guddommelige verdensalt, der ifølge de østlige religioner er indeni hvert enkelt menneske.
b: man søger ikke bare en stilhed for bedre at kunne tænke/bede/lytte – man søger at afskære sig fra denne fysiske verden for at gå ind i sig selv. Derfor er der udviklet en lang række øvelser, hvor man søger at kontrollere kroppen, vejrtrækningen mm for at indkapsle sig selv fysisk set og frigøre de åndelige energier indvendig.
3. Fysisk meditation
Her tager man nogle teknikker fra 1 og 2 – men har ingen interesse i det religiøse/åndelige. Man bruger kun teknikkerne til at skabe ro i sind og krop for at opnå afstresning, afslapning, øget koncentration til tankerne osv.
Så man kan sætte sig foran et tændt lys (som det ofte sker i 1) eller anbringe sig i forskellige kropslige positioner (som det ofte sker i 2) – men man tillægger det ingen religiøst/åndelig betydning.
De fleste af de offentlige tilbud om fx yoga-gymnastik ønsker at være med her i gruppe 3.
SPØRGSMÅLET er imidlertid, som man kan ”rense” 1 og 2 for det religiøse/åndelige og ”bare” bruge teknikkerne.
I en vis udstrækning tror jeg godt, man kan. En del af det er ganske enkelt redskaber til at få ro på krop og sind og indstille sig på for en tid at være stået af ræset.
Men det kan glide over i det religiøse/åndelige:
- enten kan vejlederen (yoga-træneren, terapeuten osv) have en skjult eller ubevidst åndelige dagsorden, der glider med ind i meditationen
- eller også kan man ved at åbne sig, lukke op for åndelige kræfter – kristne eller østlige eller noget helt tredje.
Derfor vil jeg råde til, at du er meget grundig med at spørge:
”Hvad er formålet med netop denne øvelse?”
”Hvad sker der med mig, når jeg gør det?”
”Hvordan har jeg det bagefter?”
Endvidere vil jeg under alle omstændigheder fraråde dig at gå ind i øvelser, der gør, at du forsvinder ud af denne verden – selv om det bare er for en kort tid. Eller øvelser, hvor du forsvinder ind i dig selv. Du skal hele tiden kunne mærke, at du stadig er et selvstændigt JEG, der befinder dig i et fysisk rum. Ellers kommer du for let på afveje.
Hvis du ikke ønsker en religiøs påvirkning, er der nogle redskaber, du skal passe på med:
a: det at meditere ved hjælp af et enkelt ord/en enkelt sætning, du skal gentage i det uendelige. Det er oftest ladet med åndeligt indhold og medfører en påkaldelse af åndelige kræfter. I kristen meditation har man fx Jesus-bønnen, hvor man på ind- og udånding siger: ”Jesus Kristus, Guds Søn – forbarm dig over mig” igen og igen. I østlige religioner er det gudenavne, (oftest kaldet et Mantra) man gentager i det uendelige.
b: symboler, der er åndeligt ladede, altså er brugt i en religion, fx gudebilleder.
Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm
Lagt på nettet 12.04.2010
