Kan man blive frelst selvom man ikke kan tilgive?

Svar:

Tak for et godt og vigtigt spørgsmål, som ikke kan besvares sådan helt firkantet.

Bibelen siger to ting, som kan se ud til at modsige hinanden:
Vi bliver ikke frelst på grund af vores tilgivelse, men vi kan miste frelsen, hvis vi ikke tilgiver (Jf. lignelsen om den gældbundne tjener, Matthæusevangeliet kapitel 18, vers 21-35, og fadervor, som du nævner)

Det samme gælder mere generelt: Vi bliver ikke frelst på grund af vores gode gerninger, eller fordi vi lader være med at synde, men vi kan miste frelsen, hvis vi ikke gør gode gerninger, eller hvis vi ikke holder op med at synde.

Det går måske ikke op rent logisk, men det er heller ikke meningen. Pointen er, at det er i den spænding, vi skal leve vores liv.

Helt grundlæggende får vi lov at hvile trygt i troen på Guds barmhjertighed, nåde, tilgivelse og kærlighed – helt ufortjent, givet os gratis som en grundlæggende livsgave, vi kan tage imod i tro.

Der er ikke andre måder at blive frelst på end ved at tage imod Guds nåde i tro – al frelse er ufortjent. Det her gælder, uanset hvor meget af det vi forstår, uanset hvor gode, fromme og tilgivende vi er eller ikke er.

Ufortjent frelse

Troen alene og Guds nåde alene frelser. Sådan både begynder og slutter vores liv som kristne: med ufortjent frelse ved troen alene.

Samtidig gør det noget ved os at modtage frelse, tilgivelse og kærlighed. Vi begynder at få lyst til at gøre godt, tilgive og elske – og sådan skal det være. Hvis ikke vi vil tilgive (elske og gøre godt), kan det medføre, at vi mister Guds tilgivelse.

Den gældbundne tjener bliver kastet i gældsfængsel, fordi han ikke ville eftergive sin medtjener, og Jesus slutter af med at sige: "Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder."

Hvis man ikke kan eller vil tilgive er "løsningen" ikke at tage sig sammen – for man kan ikke tage sig sammen til at gøre noget "af hjertet". Vejen er snarere at søge Guds tilgivelse, så den kan forandre mig og gøre mig i stand til at tilgive.

Rækkefølgen er, som Johannes skriver: Vi elsker, fordi han (Gud) elskede os først (1 Johannesbrev kapitel 4, vers 19), og tilgivelse er kærlighed i arbejdstøjet.

En kompleks proces

Til sidst en bemærkning specifikt om tilgivelse: Jeg tror, vi ofte forveksler tilgivelse med pænhed. Vi tror, at tilgivelse er at acceptere det, der er sket. Men tilgivelse er ikke at acceptere det forkerte, som er sket. Tværtimod. At tilgive er at fastholde det forkerte som forkert, og samtidig (prøve at) tilgive det.

Derfor kan følelser af vrede og had være en naturlig del af tilgivelsen, selvom det samtidig er netop disse følelser, tilgivelsen hjælper til at overvinde.

Tilgivelse er ofte en kompleks proces, og som en del af den proces, tror jeg, der kan være sand tilgivelse i fx at sige: "Det kan jeg aldrig tilgive" – samtidig med at det er vigtigt, at vi ikke stivner i vrede og had.

Skrevet af:

Flemming Bak Poulsen

Lagt på nettet 12.06.2020