Kan andre dømme mit liv?

Svar:

Tak for dit spørgsmål! Du tager nogle væsentlige emner op, som jeg vil forsøge at sige noget om.

Guds bud – en udfordring

For nu at begynde med det sidste, du skriver. Du har som mål at overholde de ti bud, men oplever også, at det faktisk ikke kan lade sig gøre. Og så har du jo fuldstændig ret i, at vi jo kun er mennesker og faktisk ikke i stand til at lade være med at synde. Her er du simpelthen inde ved evangeliets kerne! Jesus kom netop for at frelse mennesker, der havde indset det: Jeg kan ikke leve op til Guds norm for mit liv. Evangelierne har en hel del beretninger om, at Jesus mødte mennesker (det er ofte farisæere og skriftkloge), der mente, at de faktisk kunne opfylde Guds forventninger, som han har udtrykt i Moseloven og de ti bud. Men de får jo konstant at vide af Jesus, at de tager fejl i det. Til gengæld står der ofte om Jesus, at han er sammen med dem, der havde indset, at de ikke kunne overholde Guds love. I en bestemt sammenhæng siger han så: "Gå, og synd fra nu af ikke mere!" (Johannes-evangeliet kapitel 8 vers 11). Ud fra denne og de andre beretninger, hvor Jesus møder mennesker, der har begået konkret synd, ser vi altså, at Jesus gør noget helt enestående: Han tager imod dem som mennesker, samtidig med at han fordømmer det, de har gjort. Og samtidig med, at han udfordrer dem til at leve et nyt liv efter deres møde med ham. Det er dette, Jesus kalder at tilgive synd. Og Jesus er den eneste, der kan gøre det her for alvor, fordi han netop ikke bare ser gennem fingre med synden, men fordi han selv går ind og tager Guds straf for den .På JesusNet.dk kan du læse en hel del om, hvad det vil sige, at Jesus døde for vores synd, og vi kan få tilgivelse. Så din erfaring af, at du ikke kan overholde de ti bud, selvom du gerne vil, er en sand og sund erfaring, der viser dig, at du har brug for den tilgivelse, Jesus kom med.

Fødsel uden optagelseskrav

Og så er vi inde ved noget af det andet, du skriver. Bibelens budskab om at vende den anden kind til, næstekærlighed osv. bliver af og til opfattet som det vigtigste i kristendommen. Men det er faktisk ikke rigtigt. For det helt enestående ved kristendommen er netop, at det ikke er en samling flotte leveregler, der ville gøre verden til et bedre sted at leve, hvis vi bare fulgte dem. Det kristne budskab er kort fortalt: "Her (i Bibelen)er Guds standard og norm for dit liv. Prøv at leve op til det. Når du indser, at du ikke kan det, så kom og byt liv med Jesus, der levede helt fuldkomment. Så tager han din straf for dit forkerte liv, og du får hans perfekte liv i stedet!" Bibelen sammenligner nogen gange det at blive kristen med det at blive født. Jeg kunne ikke gøre noget som helst for at blive født - det klarede mine forældre! Jeg skulle ikke leve op til nogle bestemte ting, før jeg blev deres barn. Jeg blev deres barn, da jeg blev født. Men da jeg så var blevet født, var der ting, som jeg skulle lære, når jeg nu levede i den familie. Og det er faktisk på samme måde med budene i Bibelen: De er ikke krav for at blive barn af Gud, men de er retningslinier for det liv, der leves i i Guds familie. Og selvom vores familier her på jorden absolut ikke er fuldkomne, så er det sådan i en god familie, at man bliver ikke bortvist, fordi man gør noget forkert. Men det forkerte vil blive påpeget, og man beder om tilgivelse, og så kan man så at sige starte på en frisk derefter. Og det siger os noget om, hvordan det er over for Gud. Derfor tror jeg heller ikke, at du bliver et dårligere menneske, som du skriver, hvis du har haft sex før du blev gift. Men jeg tror, at på samme måde, som de regler, der er i en god familie findes, for at det skal være bedst muligt at leve i den familie, sådan er Guds bud de bedste regler at følge for mennesker. Så vi får det bedste liv, når vi følger dem. Og når vi ikke følger Guds regler, er det bedste, vi kan gøre, at bede om tilgivelse fra ham og så begynde forfra.

Sandt og falsk

Når det handler om at fordømme andre, fordi de har en anden religion, vil jeg give dig ret i, at jeg har ikke ret til det. Men det hænger sammen med, hvordan jeg ser på Bibelen. Hvis det bare er et stykke papir med nogle ord på, som nogle mere eller mindre vise mennesker har skrevet ned, så kan jeg ikke afgøre, om der er noget, der er mere rigtigt end andet. Men hvis nu Bibelen er, hvad den selv giver udtryk for: Guds ord og vilje, som er skrevet ned, for at vi kan forholde os til det. Så er det jo et anden ting! Og så er det ikke, fordi jeg vil fordømme dem, der tænker og lever anderledes, end jeg gør, men så er det Guds ord, der både afslører og dømmer mig, når jeg ikke lever op til det - og altså også afslører og dømmer alle andre mennesker, når de ikke lever op til det. Jeg er overbevist om, at der findes én sandhed - at Jesus havde ret, når han sagde om sig selv, at han er Sandheden (med stort S) - og derfor kan alt andet ikke også være sandt.

Jeg håber, du kan finde hoved og hale i det, jeg skriver. Ellers må du gerne vende tilbage.

Lagt på nettet 12.08.2004