11.03.2004 12:00 Age: 21 yrs
Category: udv-bøn

Skrevet af:
Leif Andersen

Hvorfor oplever jeg ikke Guds svar?

Svar:

Tak for dit spørgsmål! - for din ærlige udmelding og allermest for, at du fortæller om din tro på Jesus. Jeg vil dele mit svar op i 2 punkter, sådan for oversigtens skyld:

1. Du får ingen deciderede tilbagemeldinger, når du snakker med Jesus.

Nej. Det er der rigtig mange af os kristne, der ikke gør. Enten sjældent eller måske aldrig. Der er stor forskel på, hvor meget man mærker Guds nærvær eller mærker hans røst i ens indre. Det har både noget at gøre med, hvordan man er skruet sammen som menneske, og det har noget at gøre med, hvordan Gud vælger at tale til den enkelte af os på den måde, der passer bedst til os. Men som du jo så allerede har opdaget: Den måde, der for Gud passer bedst til os, er ikke altid den måde, der passer os bedst! Mange af os ville virkelig brændende ønske, at vi oplevede Guds tilbagemeldinger noget tydeligere; og vi kan blive helt misundelige på dem, der oplever dem. Det gør min kone fx, når hun beder; og det kan jeg godt blive stjernemisundelig over.

Men i virkeligheden er den forskel ikke nær så vigtig, som vi går og tror. For Gud har allerede talt til os allesammen på en måde, som ikke kan misforstås: i sit ord (jo, meget af hans ord kan vi nok misforstå; men ikke det vigtigste). Og for os, der aldrig mærker Guds tilbagemeldinger, er det en stor lettelse at opdage, at han allerede har talt til os! Det er en udfordring for os at lære at stole på hans ord.

Jamen er det ikke en fattigere måde at tro på? Overhovedet ikke. Den er bare anderledes. Prøv at lægge mærke til fremover, at mennesker, der er alt for optaget af, hvordan de mærker Guds nærvær eller kan opleve ham tale i deres indre, kan blive meget usikre på, om det nu er noget, der kommer fra Gud, eller det bare er noget, der kommer fra deres eget indre! Det er en dejlig måde at mærke Gud på; men den er også meget usikker. Og allerværst bliver det, når folk slet ikke kan komme i tvivl om deres egne oplevelser, men uden videre udnævner alle deres egne indfald til at være Guds røst! Det er der kommet mange ulykker af. Så mit forslag er, at du åbent fortæller Gud, at du længes efter at mærke ham tale mere direkte til dig, men at hans vilje må ske i dit liv, også på det punkt.

2. Er du god nok?

Se, om du mærker Guds tilbagemeldinger eller ej, har ikke en brik at gøre med, om du er god nok! Havde det haft noget med det at gøre, så havde det været ude med os allesammen. Så var der ikke en eneste af os, der havde lov til at bede til Gud! Hvis jeg må drille dig lidt, så har du jo faktisk netop i dit spørgsmål skrevet, at du tror, at Jesus døde for dine synder - og alligevel er det, som om du har glemt det to linjer længere nede! For det er jo præcis derfor, at netop vi, der IKKE er gode nok, aldrig skal være bange for at blive afvist, når vi beder til ham.

Det ord i det Nye Testamente, jeg selv lever allermest af, er Johannesevangeliet 6,37: "Den som kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort". For der kunne være mange grunde til, at han ikke gad høre på alt mit fis længere. For der er meget i mit liv, der ikke ville se ret godt ud, hvis det kom ud i klart lys. Men hvis jeg kommer til ham med det altsammen, så viser han mig ALDRIG bort. Det kan han simpelt hen ikke - netop fordi han selv blev vist bort af Gud, da han på korset råbte: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" Gud viste Jesus bort og forlod ham, netop for at vi aldrig skal vises bort eller forlades.

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 11.03.2004