Category: Jesus, Kirken, Bibelen, rel-Jul
Hvad er "Hellig 3 konger"?
Svar:
Begrebet "Hellig tre konger" er opstået på baggrund af den begivenhed der er omtalt i bibelen i Matthæusevangeliet kap. 2 vers 1-12. Her fortælles hvordan "nogle vise mænd fra Østerland" kommer rejsende til Israel efter at have set et tegn i stjernerne. Vismændende har sandsynligvis været religiøse astrologer og de mener at stjernetegnet viser at der er født en kongesøn i Israel og de henvender sig derfor naturligt først hos Kong Herodes i Jerusalem. Siden kommer de til Betlehem og finder Jesus som på dette tidspunkt nok er et par år gammel (Matt. 2:16)
"Hellig tre konger" en senere betegnelse
Bibelen omtaler hverken de vise mænd som hellige, som tre personer eller som konger. Betegnelsen "Hellige 3 konger" er en senere krisen tradition og er bl.a. begrundet i Sal. 72:10, Esajas 49:7 og 60:3, der taler om hvordan den kommende Messias skal tilbedes af konger fra fjerne lande. At der skulle være tale om 3 henter sin begrundelse i at der er nævnt 3 forskellige gaver som de har med til Jesus.
En verdenshistorisk begivenhed
For Matthæus og for os bibellæsere er beretningen om vismændendes besøg et vidnesbyrd om at Jesus ikke bare var jødernes konge, men var kommet som frelser og herre for alle folkeslag. Jesu fødsel var en verdenshistorisk begivenhed.
Om stjernetegnet
Om stjernetegnet findes der astronomiske beregninger og vidnesbyrd om nogle særlige planetkonstellationer år 7 og 3 fvt. Disse fænomener kan have været oplevet som en særlig stor stjerne og stemmer meget godt med tidspunktet for hvornår Jesus sandsynligvis er født.
Lagt på nettet 29.11.2000
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvordan skal Es. 7,14 oversættes?
- Hvornår var Jesus i Ægypten?
- Hvem skrev Mosebøgerne?
- Jesu fødsel - den virkelige historie
- Hvorfor er der forskelle mellem evangelierne?
- Hvordan er Bibelen Guds ord?
- Hvordan kan vi stole på Bibelen?
- Hvem var Johannes Døberen?
- Findes andre end Bibelens 4 evangelier?
- Hvem er "Guds folk"?