Hvad betyder uopgjort synd?

Svar:

Tilgivelsen kan modtages eller afvises

Allerførst skal vi holde fast i det Bibelen meget klart siger om forholdet mellem synd og frelse. Det er kun Jesus Kristus, der kan frelse et menneske. Hans tilgivelse sætter os fri for skyld og straf. Når vi tager imod Hans tilgivelse er vi frelst. Afviser vi Hans tilgivelse er der ingen frelse mulig. Vi modtager Hans tilgivelse, når vi bekender vore synder og sætter vor lid til Hans nåde. Det er hovedsagen i spørgsmålet om synd og frelse.

En farlig tilstand

Uopgjort synd (permanent synd; som du kalder det) – eller at ”leve i synd” som det ofte benævnes hos Paulus – er en farlig tilstand. For det betyder jo, at der er forhold i vort liv, vi ikke vil blande Gud ind i – eller ikke vil bekende som synd - selv om vi godt ved, det er synd.

Det indebærer ikke, at et menneske dermed er fortabt. Der findes tilgivelse for enhver synd, uanset omfanget. Men får vi ikke gjort op, risikerer vi at glide (ubemærket) ud i ”forhærdelse”, dvs. en tilstand hvor vi efterhånden bliver uimodtagelige for Helligåndens virke. Hvor vi måske ligeså langsomt “glemmer”, hvad der er synd og ikke synd. Vi mærker det ikke mere. Vi bliver hårde og kolde over for evangeliet om syndernes forladelse.

David har i Salme 32 i Det gamle Testamente beskrevet, hvad der sker, når synden ikke bliver gjort op: kroppen sygner hen, vi plages af depressive tanker, vi mister livslyst og livsglæde (vers 3 og 4). Uopgjort synd får altså hurtigt både psykiske og fysiske følger – ligesom det fører os på afstand af Gud.

Frem i lyset

Johannes beskriver det samme i 1. Johannes brev kap. 1  (At ”vandre i mørket” er at leve i uopgjort synd):  vi begynder at lyve for os selv og andre, vi trækker os tilbage fra fællesskabet med andre, vi mister evnen til at skelne mellem sandt og falskt. Altså meget alvorlige konsekvenser på det sjælelige plan – og i gudsforholdet som bliver lammet. (vers 6 – 10).

Derfor er der kun én vej ud af de uopgjorte synder: at ”vandre i lyset” (1. Johannes brev kapitel 1 vers 7) – ”at bekende sine synder” Det er det der tales om de nævnte steder i Bibelen som 1. Johannes Brev kapitel 1 vers 9 og Salme 32 vers 5.

Det fører nemlig til tilgivelse og et genoprettet forhold til Gud – og til andre mennesker, vi behøver ikke længere at skjule noget – eller at være bange.

Tilgivelsen giver os livslysten og livsglæden tilbage, de tunge tanker forsvinder – og vi tør være sande og ærlige over for Gud, os selv og hinanden.

Derfor er det så vigtigt, at vi ”vandrer i lyset”, dvs. får det hele op på bordet i bekendelse over for Gud og tager imod Hans tilgivelse og en ny start.

Altså: Det er ikke muligt på sigt at bevare et sandt og sundt forhold til Gud, sig selv og hinanden, hvis vi lever i uopgjort synd.

Slip for bekymringerne

Nu nævner du selv et eksempel på uopgjort synd: at bo sammen med sin kæreste. Da har Bibelen et klart råd: Bliv gift. (læs 1. Korintherbrev kapitel 7 vers 9). Så kan kærligheden og seksualiteten leve og vokse i tryghed.

Samtidig slipper man for bekymringerne om hvilke konsekvenser den uopgjorte synd – eller “permanent synd” (som du betegner det) kan have for ens fohold til Gud.

Lagt på nettet 20.10.2004