Har GT ikke styr på biologien?

Svar:

Kameler, harer og klippegrævlinger

Jeg tror, der er en forklaring, men jeg er ikke sikker på, at vi kan gennemskue det hele. Her er i hvert fald lidt, der kan gøre det lidt nemmere at forstå biologen i disse vers - og også hvad baggrunden i det hele taget er for at drage skel mellem forskellige slags dyr, og betragte nogle som rene og nogle som urene.

Det du læser om i 5. Mosebog er skellet mellem urene og rene dyr, og det er på det tidspunkt et billede på skellet mellem Israel og hedningerne. Dette skel bliver ophævet, da hedningerne kaldes til at være Guds folk. Det er det Peter oplever, da han kaldes til at forkynde evangeliet for hedninger, og i den sammenhæng får et syn med et overdådigt måltid, der til hans undren (og chock) også indeholder urent kød. (Læs Apostlenes Gerninger 10).

De rene dyr i Biblen, som israelitterne måtte spise, er drøvtyggerne – med spaltede hove – det vil sige klove. Okser, geder og hjorte er ”firemave-drøvtyggere”. De nedbryder cellulose og omdanner det til noget dyrene kan leve af. (glukose osv.) Andre dyr er tremavede – f. eks. kamelen, der ikke altid regnes for en ægte drøvtygger, men som også kan nedbryde cellulose og tygger drøv – i øvrigt på en meget morsom måde!

To klovdyrarter var det ikke tilladt at spise, nemlig svinet og kamelen. Svinet spillede hos datidens hedninger en stor rolle som helligt dyr – det kan være grunden til at svinet regnes for urent.

Det er straks sværere med kamelen, som er en klovbærende drøvtygger. Måske skyldes forbudet, at kamelen har nogle store trædepuder, som gør, at den bestemt ikke ser ud som et klovbærende dyr, men mere ser ud til at gå på poter!

Det er anderledes med klippegrævlingerne (der er mange arter) og harerne. For det første nævnes de sjældent i det Gamle Testamente. Men – og det er interessant: Begge arter gumler, når de ligger ned og hviler sig, næsten som når køer og geder ”drøvtygger”. Dyrene er ikke drøvtyggere efter moderne definition. Men deres fordøjelse og gumleadfærd har nogle drøvtyggetræk - selvom de altså ikke har flere maver. Det er der for år tilbage en biolog, Dr. Bernard Grzimek der illustrerede.

Dr.Bernard Grzimek fra Frankfurts Zoologiske Have betegner klippegrævlingen som drøvtygger, for den kan omdanne cellulose ved en proces, der minder om de ægte drøvtyggeres fordøjelse, selv om den ikke har flere maver, men nok nogle udposninger i forbindelse med tyktarmen. Den samme forsker betegner også haren som drøvtygger, fordi den i lighed med de flermavede drøvtyggere har nogle særlige mikroorganismer i sig som fremmer fordøjelsen af plantedele ligesom klippegrævlingen gør! Haren tygger faktisk sin føde to gange ikke ved at gylpe den op, med ved at spise noget af sin afføring.

Jeg tror ikke, at der er fejl i Biblen, men derimod meget som vi ikke forstår….og det er slet ikke sikkert at de særlige dyrenavne er oversat helt korrekt. Det er også en reel usikkerhed, og så gi´r det jo ikke mening, at lade sig låse helt fast af, at vi ikke umiddelbart kan få definitionerne til at passe. Du kan læse mere om dette på denne hjemmeside

Lagt på nettet 04.08.2005