08.02.2005 12:00 Age: 20 yrs
Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Fører dåb i en satanisk kirke til fortabelse?

Hvis et barn bliver døbt i en satanisk kirke og det dør en uge efter, kommer det så i himlen eller helvede? det har jo ikke selv valgt at blive døbt der! jeg har spurgt mange om det men har fået mange forskellige svar! men ved ikke hvad der er rigtigt så nu ville jeg lige prøve om I vidste det?

Svar:

Jeg kan godt forstå, at du har fået forskellige svar, for spørgsmålet er svært, men jeg vil i hvert fald understrege, at det er Gud, der fælder den endelige dom og ikke os. Derfor kan vi ikke sige, hvad der blev barnets endelige skæbne. Det får vi først at vide på Dommens dag.

Gud har veje til at frelse et menneske, også dér hvor mennesker spærrer vejen. Det er blevet en stor opmuntring for mig, at så mange muslimer drømmer, at Gud siger til dem, at de skal omvende sig til Jesus. Det er der mange af dem der gør, og det sker altså til trods for, at deres forældre har opdraget dem til at tro, at Jesus IKKE er verdens frelser.

Derfor er jeg overbevist om, at Gud ikke bare kan meddele frelsens budskab gennem drømme, men også gør det. Og derfor kan vi ikke udelukke, at han gør det i et sådant tilfælde, du nævner.

Så hvis det drejer sig om håb og trøst, så er det denne mulighed, der trøster mig og giver mig håb.

Men vi skal ikke glemme, at det vigtigste er, at vi selv søger Guds rige og søger at gøre Jesus kendt for andre. Det har vi nemlig mulighed for. Vi har ikke mulighed for at få svar på alle mulige ukendte og tænkte menneskers skæbne, men vi kan ændre vor egen og give de mennesker, vi kender, kendskab til verdens frelser, så de har mulighed for at kalde på ham.

Du kan også læse nogle andre svar her fra vores svararkiv, som går på lidt det samme:

Kommer dødfødte børn i himlen?


Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 08.02.2005

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også