27.02.2013 12:00 Age: 12 yrs

Skrevet af:
Holger Skovenborg

Ud med skidtet

Der er en speciel stemning på de kommunale lossepladser. Her er alle lige. De vigtige personer er lossepladsens medarbejdere, som med stor autoritet afgør, hvilken container hvilken slags affald skal lægges i.

Og det er bestemt ikke noget enkelt spørgsmål. Hvor smider man for eksempel en punkteret badering, når de to containere til plastic er til henholdsvis "Plastflasker og dunke" og "Hård plast"? Eller hvor skal cykeldækket hen, når der på containeren til ellers mange typer dæk udtrykkeligt står, at den ikke er til netop cykeldæk?

Lettelse

Men midt i uvisheden er der også en stemning af frihed og lettelse. Alle, der er her, har nemlig fået ryddet op. Måske ikke i alt, men i det mindste i noget. Og det letter - sammen med det forsigtige løfte til sig selv om aldrig igen at få samlet så meget skidt sammen.

Nu har vi fået gjort op med noget af det, der har ligget og tynget os. Noget vi skulle have gjort. Nu har vi fået det smidt væk og kan begynde på en frisk.

Tager imod alt

Det minder om den følelse, man kan have, når man har fået snakket ud med en, som man har haft det dårligt med. Man er blevet fri af noget af det, der har gjort livet tungere. Og så minder det også om den følelse, man kan have, når man har fået snakket med Gud om alt det affald, der er i vores måde at være på over for andre mennesker og over for Gud.

Det kan nemlig give dårlig samvittighed, som kan tynge og tappe os for humør. Men så meget mere kan det give lettelse, glæde og frihed at blive mødt med Guds tilgivelse. Over for Gud behøver vi ikke sortere det skidt, der er i os. Her er der ikke brug for affaldssortering. Vi må lægge det hele over til ham. Han vil tage imod os med alt det, vi kommer med.

Skrevet af:
Holger Skovenborg

Lagt på nettet 27.02.2013