Synd at gifte sig med en ikke-kristen?
Du spørger om man lever i synd og går fortabt, hvis man gifter sig med en ikke bekendende kristen. Til dette må jeg svare nej. På dommens dag bliver dette ikke det afgørende spørgsmål. Da afsiges dommen alene ud fra dit personlige forhold til Jesus. Se blandt andet Johannes evangeliet kapitel 3.16 - 18 og 17.3.
Men når dette er sagt, vil jeg anbefale dig, at du tænker dig meget grundigt om. Ja - jeg vil endda kraftigt fraråde dig, at gå ind i sådan et ægteskab. Når man er forelsket, tænker man nemt, at det går nok. Den anden part påstår måske også at ville acceptere og respektere ens kristendom. Men der kommer så mange situationer i livet og i ægteskabet, hvor det bliver meget problematisk. Der kan være en stor risiko for, at resultatet bliver, at man selv kommer bort fra troen.
Det er også ofte et stort problem, når man får børn, hvis forældrene ikke har samme livsholdning. Prøv at læse følgende skriftord, som netop meget kraftigt taler om forholdet til "de vantro": 2. Mosebog 23. 31 - 33 og 34.12 - 16, samt 1. Korintherbrev 6.14 - 18.
Du skriver også, at hvis man ikke kan slippe sine følelser, for den ikke-kristne, kan man ikke elske en kristen 100%. Til dette vil jeg sige, at forelskelse er en dejlig og pragtfuld ting. Men det er vigtigt at slå fast, at det er en FØLELSE, og en følelse er et meget ustabilt fundament at bygge et liv på. Derfor gør vi klogt i at lade vores sunde fornuft og logiske sans få lov til at være øverste myndighed.
Lagt på nettet 28.03.2001
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Sex - hvordan sætte grænser?
- Hvor meget sex før ægteskabet?
- Hvordan være kærester?
- Hvad siger Bibelen om "at flytte sammen"?
- Må man bruge prævention når man er gift?
- Skal sex vente til ægteskabet?
- Hvad siger Bibelen om sex?
- Bør jeg opgive min kæreste?
- Er vi tilgivet vores sexuelle fejltrin?
- Hvad betyder "til døden jer skiller"?