04.09.2000 12:00 Age: 24 yrs

Skrevet af:
Brian Christensen

Skal jeg hade mit liv?

Jeg blev ret ked af det, da jeg læste Johannes 12,25. Der står: 'Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv.' Det kan da ikke være rigtigt, at Gud vil have, at vi skal hade den store gave, som Han selv har givet os, for at vi kan blive frelst, eller i det hele taget!?!

Det korte svar på dit spørgsmål lyder: NEJ. Og den korte begrundelse lyder: I det dobbelte kærlighedsbud i Lukasevangeliet kapitel 10 vers 27, om at elske Gud og vores næste, står der, at vi skal elske Gud og vores næste med samme kraft, som vi elsker os selv.

Bibelen er et stærkt vidnesbyrd om, at Gud har skabt livet på jorden og menneskene for at vi skal glæde os over det (1. Mos 1,28-31, sl. 8). Og han har sendt sin søn til jorden for, at vi skal leve i evighed. (johs. 3,16)

Betydningen af ordet: hade

Når vi så læser de vers fra Johannes 12,25, så må vi forstå de vanskelige vers i lyset fra det klare og tydelige i Bibelen. Lad os først slå fast, hvad disse ord ikke betyder. "At hade" betyder ikke at jeg skal være ked af at leve eller måske prøve at ødelægge mit liv eller endnu værre at begå selvmord. Jeg skal ikke ringeagte Guds daglige gave til mig ved at være ligegyldig overfor mig selv.

"At hade" har istedet en åndelig betydning og handler direkte om troens forhold til Jesus. At blive en kristen er for os i dagens Danmark ikke en vanskelig sag. Vi døbes og oplæres i den kristne tro uden at skulle vælge mellem kristen tro og et almindelig hverdagsliv. For Jesu disciple, som ordene er talt til, var det en anden situation. De måtte forlade deres hjem og familie og senere måtte de med livet som indsats forkynde evangeliet i verden. At blive en kristen i den situation krævede at de satsede alt og tillagde det nye liv som kristen en absolut betydning - derfor måtte de "hade" det gamle liv.

Troen det vigtigste

Vi stilles som Jesu disciple i dag meget sjældent i den situation, hvor vi skal vælge mellem at følge Jesus eller forlade det liv vi ellers lever i verden. Det kan dog ske. Men selvom vor situation er en anden, så mener jeg, at vi må gøre den samme troens bevægelse - at regne troen på Jesus for det absolut vigtigste. Jeg har fået alt af Gud: mit liv, mit helbred, min familie, mine venner, mine ejendele og mister jeg noget af det, så vil jeg sørge over det. Men i forhold til at miste troen, så har alt i verden ingen værdi. For mister jeg troen, så mister jeg livet i evigheden.

Abrahams eksempel

Prøv at læse fortællingen om Abraham og Isak på vej til Moria bjerg. (1. Mos 22). Abraham elskede sin søn og dog var han på Guds befaling rede til at dræbe ham. Abrahams tro var så stærk at han, selvom han elskede Isak, dog hadede sin søn. Abraham er et forbillede for os m.h.t. tro - vi sættes ikke på prøve som han, men fortællingen her er et eksempel på at tro er et absolut forhold.

Nogle vil måske mene "at hade" bare er et udtryk for at kunne lide mindre. Så Jesus er den vigtigste og det alm. liv er mindre vigtigt. Det er ikke rigtigt. Vi skal elske Gud og vi skal elske vor næste og vort eget liv helt og fuldt. Men det er Gud, der er den absolut vigtigste.


Skrevet af:
Brian Christensen

Lagt på nettet 04.09.2000

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også