17.01.2011 12:00 Alder: 14 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Hvordan prioriterer jeg min familie?

Hvad siger biblen om at blive familie far? Som en kristen, forsøger jeg at leve efter at bruge mine talenter (de betroede talenter, Matt. 25,14-30) bedst muligt, og hjælpe de syge da de har brug for hjælpe, og ikke de raske (efter Jesus forbillede jf. Matt. 9, 12). At elske min næste som mig selv. Men det harmonerer ikke så godt med, at min kæreste ikke ser mig så meget, og hun er bekymret for hvilken familie far jeg vil blive, når jeg vægter at hjælpe andre før samvær med min egen familie og de huslige pligter. Hun frygter at jeg brænder mit lys i begge ender og glemmer at elske mig selv og hende, men der står jo også, at til dem der giver skal der gives, eller hvad godt gør de som kun elsker deres egne, det gør hedningene også. Så hvad siger biblen om at være en god familie far? Det eneste jeg kan komme i tanke om er at disciplene forlader deres hjem for at følge Jesus (fx. Matt. 4, 18-22 og Matt. 19, 29), og at der i anden skabelses beretning står at en mand skal forlade sine forældre for at binde sig til sin hustru (eller i Matt. 19,4 ff.) og at man ikke må sætte noget højre end Gud, heller ikke familie (jf. Matt. 10,37). Tak for jeres tid.

Svar:

Du spørger til en vejledning for, hvordan man som kristen familiefar skal prioritere sine ressourcer mellem at være noget for sin familie og at være noget for andre.

Der findes ikke i Bibelen en detaljeret facitliste til dette spørgsmål. For svaret vil være forskelligt fra familie til familie. Og svaret kan også svinge i forskellige perioder af den samme families liv: nogle perioder kræver familien mange ressourcer, i andre perioder er der mere til dem udenfor familien.

Du nævner selv nogle af de steder, der taler om at hjælpe generelt – altså at elske sin næste. Hvem er min ”næste”? Det er i hvert fald også dem, der er nærmest ved mig. Min familie er i altså i høj grad også min næste.

I forbindelse med at beskrive hvem menigheden især bør hjælpe, står der:

”Den, som ikke sørger for sine egne, og særlig for sin egen husstand, har fornægtet troen og er værre end en vantro” 1 Tim 5,8.

Det vil sige, at selv om mange andre også kan have brug for vore ressourcer, så skal vi først og fremmest (så langt vi kan) sørge for at dække vores egen families behov for omsorg, støtte og nærvær.

Og Jesus siger: ”Moses har jo sagt: ›Ær din far og din mor!‹ og: ›Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.‹ v11 Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban — det vil sige tempelgave — v12 så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. v13 I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering.” Mark 7,10 – 13.

Her er sagen, at Gud gennem Moses har påbudt os at tage os af vores familie – her vores forældre. Også ved at sørge for dem med vore ressourcer. Farisæerne mente at de kunne være så ”fromme”, at hvis de i stedet gav deres ressourcer til templet – altså til Guds riges arbejde – så var det bedre end at støtte deres forældre. Jesus er tydeligvis meget uenig.

Det er en svær spænding, som alle vi familiefædre nok tumler mere eller mindre med. Men for mig at se, siger Bibelen, at mine allernærmeste er mine mest oplagte ”næste”, som jeg i hvert fald skal prioritere ressourcer (tid og penge og nærvær og afkald osv) til.

Man kan falde i den grøft, at man så slet ikke har hjerte for andre og dyrker en usund familieegoisme. Eller man kan falde i den grøft, at man forsømmer sit kald overfor familien, fordi man prioriterer andres nød højere. For os alle må det være en balance, vi jævnligt snakker med Gud og med vores familie om. Hvordan skal vi prioritere vores tid og penge?

Jeg tror, at hvis Gud giver mig en familie, så giver han mig en af de største og vigtigste gaver og opgaver, jeg nogensinde får som menneske. Og denne gave og opgave vil på afgørende vis præge den måde, jeg skal forvalte mine talenter på. Det er vel bl.a. derfor at der findes en særlig nådegave til at leve som single – netop fordi singler kan prioritere på en ganske anden måde end familiemennesker. Og i nogle tjenester er det en stor fordel. Paulus udnyttede fx denne fordel.

Jeg ønsker jer to Guds velsignelse med jeres snak og bøn omkring denne balance!


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 17.01.2011

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også