Om forholdet mellem kirken og staten

Jeg ved ikke, om jeg har forstået dit spørgsmål korrekt. Hvis jeg svarer på noget andet, end det, du spørger om, må du spørge igen!

Mht. ordningsspørgsmål forstår jeg det, som om du spørger om en kristens forhold til staten og dens love. Her er Luther klar: Alle skal adlyde landets love for så vidt de ikke strider mod Guds bud. Han begrunder det bla. med henvisning til Romerbrevet kap. 13, hvor Paulus skriver: "Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud."

Luther har udfoldet en hel lære om, hvordan forholdet mellem kirke og statsmagt skal være, den såkaldte “To-regimente-lære”. Kort fortalt går den ud på, at Gud styrer verden gennem to “regimenter”: Øvrigheden og kirken. Øvrigheden har fået til opgave at opretholde lov og orden i

samfundet og straffe alle forseelser. Kirken har fået til opgave at forkynde evangeliet til menneskers frelse. De to regimenter må ikke blandes sammen, men skal heller ikke leve totalt adskilt. Det er øvrighedens opgave at sørge for, at Guds ord kan forkyndes frit. Det er kirkens opgave at påtale øvrighedens overtrædelser af Guds bud.

I skriftet "Om lydighed mod statsmagten" taler Luther dog om noget, der minder om det, du spørger om. Her siger han: “Hvis hele verden bestod af ægte kristne, dvs. ægte troende, så ville det ikke være nødvendigt med fyrster, konger, herrer, sværd eller love. For hvad skulle de med det? De har jo Helligånden i hjertet, den oplyser dem og gør, at de ikke øver uret over for noget menneske, at de elsker alle, finder sig beredvilligt og glad i uret, ja endog døden, fra enhver hånd. ... Derfor er det utænkeligt, at det verdslige sværd og den verdslige lov kan få noget at bestille hos de kristne. De gør jo meget mere af sig selv, end nogen lov eller forskrift kan kræve af dem, som Paulus siger i 1 Timoteus 1,9.”

Her siger Luther altså egentlig, at de kristne ikke har brug for nogen lov til at vejlede dem, fordi de selv gør det rigtige. Men senere hen skriver han så, at lovene findes alligevel i verden, fordi der ikke findes noget “rendyrket” kristent samfund, hvor lovene ville kunne undværes.

Konklusionen må altså blive, at Luther måske nok kan antyde, at kristne ikke behøver love eller ordninger for at regulere deres liv, men alligevel lever under dem og skal adlyde dem, fordi de nu engang lever i denne verden.

Jeg håber, du kan bruge svaret til noget.

Lagt på nettet 23.03.2001