Skrevet af:
Ole Noermark Larsen
Martin fandt friheden i fængslet
Martin Bentsen var berygtet for sin aggressive adfærd. Men Bibelen ændrede alt for ham
Foto: Ole Noermark Larsen
Engang i 1980'erne standsede en kvinde ved en busk i Aalborg. I busken sad en lyshåret purk og hulkede, at han ville dø, fordi ingen elskede ham. Kvinden lovede sig selv at bede for drengen og har gjort det lige siden.
"Jeg er sikker på, at hendes forbøn har gjort en forskel," siger 38-årige Martin Bentsen, som stadig har kontakt med kvinden. Hun spiller en væsentlig rolle i Martins historie, når han flere gange om måneden holder foredrag for konfirmander landet over.
"Min mor var 16, da hun blev gravid, og min far har jeg aldrig mødt," fortæller Martin. Han blev tvangsfjernet fra sin mor og siden fra sin mormor, inden han i 3. klasse blev smidt ud af skolen og sendt på døgninstitution med kadaverdisciplin og alarmer på dørene.
"Skolepsykologen sagde, at jeg havde DAMP, det man i dag kalder ADHD, men det vidste man ikke meget om dengang. Jeg havde bare alt for meget krudt bagi og et sprængfarligt temperament, som hverken medicin eller disciplin kunne gøre noget ved," siger han.
"Martin, du kommer til at sidde i fængsel resten af dit liv, for du vil aldrig kunne underordne dig autoriteter," sagde forstanderen, da Martin som 13-årig fik lov til at flytte hjem og begynde på sin gamle skole. Den profeti var tæt på at gå i opfyldelse.
En dårlig joke
Som 15-årig fik Martin sin første dom, men den blev gjort betinget, og som regel slap han med løftede pegefingre og trusler.
"Politiet truede altid med fængsel, men der skete aldrig noget, så jeg troede, det var en joke, da de en aften kørte mig ud til Aalborg Arrest efter en voldsepisode. Det var det ikke, og jeg blev godt nok bange, da døren smækkede derude," husker han.
"Jeg kan huske et ordentligt brød, som stillede sig bag mig i madkøen og spurgte, hvor gammel jeg var. Jeg sagde, at jeg var 16, og han svarede, at jeg ikke skulle regne med at blive 17 i fængslet. Det skræmte mig, men da jeg kom ud, spillede jeg sej over for vennerne. Jeg kunne ikke så godt indrømme, at jeg havde grædt mig i søvn om natten."
Den første fængselsdom blev hurtigt til flere, og Martin lærte at begå sig blandt medfangerne.
"Hvis målet var at afskrække mig fra at begå ny kriminalitet, så havde fængslet den stik modsatte virkning. Det var der, jeg fik ideerne og kontakterne i det kriminelle miljø, så jeg kunne opsøge dem, så snart jeg kom ud."
Kvittede kriminaliteten
Som 18-årig kastede Martin sig ud i et eksperiment med amfetamin og blev alvorligt paranoid. Én af kammeraterne anbefalede ham at ringe på hos en kristen dame.
"Det var hende, som havde fundet mig i busken dengang, men det opdagede jeg først senere. Hun sagde, at jeg skulle give mit liv til Jesus, hvis jeg skulle have det bedre," husker Martin, der lod hende bede for ham.
Mens hun bad, fik han en indre ro, som ellers kun stofferne, kunne give ham. Efter det kvittede han kriminaliteten og begyndte at gå til gudstjeneste.
"Jeg ville virkelig gerne være en god kristen. Men jeg fattede ikke, at frelsen er en gave fra Gud. Jeg troede, jeg skulle opveje alt det forkerte, jeg havde gjort, med gode gerninger. Så jeg var bange for at blive fordømt. I dag ved jeg, at der ikke er nogen fordømmelse for den, som er i Kristus Jesus," siger han.
Men som 20-årig følte han sig presset og stresset af de bud i kristendommen, han ikke kunne leve op til. Han forsøgte at stive sig af med kokain, men efter næsten to år gav han op og vendte tilbage til sit gamle miljø.
Frihed i isolationscellen
Martin kom igen i fængsel, og her tog han endnu engang sit liv op til revision. En kontakt til det offentlige bandeexit-program var dog forgæves. I desperation greb han Bibelen.
"Jeg har aldrig kunnet samle tankerne om at læse, men når jeg læste i Bibelen, faldt der ro over mig. Og jo længere jeg nåede, jo mere forstod jeg. Jeg forstod, at jeg var ønsket og elsket af Gud, og at jeg ikke skulle gøre mig fortjent til hans kærlighed. For i sidste ende handlede det hele om, at jeg var tilgivet og frelst på grund af Jesus.
Efter en batalje med en medfange røg han en måned i isolation, og her fortsatte han med at bede og læse i timevis.
"Jeg oplevede en frihed i den celle, som jeg aldrig før har oplevet," smiler Martin. "Det var først, da jeg mødte Jesus, at mit liv kom tilbage på sporet. Alt, hvad jeg ellers er blevet udsat for af straf, terapi, stoffer og kriminalitet har ikke hjulpet, men Jesus løste mit virkelige problem".
Skrevet af:
Ole Noermark Larsen
Lagt på nettet 29.01.2019
