Lyset tændes
Vi ser ofte på de tændte lys i adventstiden og i julen som symboler på, at Esajas' profeti om, at mennesket - os - som sad i mørke skulle få et stort lys at se. Nemlig Jesus. Verdenshistoriens klareste lys. Og det er fint og fromt og godt.
Men der ligger også en symbolik i, at det at tænde et lys er en aktiv handling. Et stearinlys tænder ikke bare sig selv. Nogen må beslutte sig for, at stryge en tændstik og række ilden, lyset, til vægen, så stearinlyset kan lyse og varme.
Det var det, Gud gjorde, da han lod sin søn føde på jorden. Det var ikke bare noget, der skete tilfældigt. Gud besluttede sig for, at han ville redde os fra det mørke, vi sad i, og han greb ind vores historie, og tændte lyset. Fordi han elskede os.
Det er adventstidens - og julens - budskab: At Gud tændte lyset i verden. Et evigt, uudslukkeligt lys. Ikke som vores stearinlys og juletræskæder, der brænder ud eller går i stykker. Guds kærligheds lys brænder evigt.
Lagt på nettet 27.11.2013