Køer og andet helligt

---

Indiens hinduistiske regering er bekymret over den stigende indflydelse fra vesten. Som nu Valentinsdag, der bliver mere og mere populær også hos hinduerne. De hinduistiske værdier trænges i baggrunden, mener regeringen.

Da koen som helligt dyr spiller en meget stor rolle i den hinduistiske kultur, har regeringen foreslået, at dagen kunne være en ”Giv din ko et kram”-dag. Men satiretegninger og almindelig latter i samfundet slog ideen til jorden, inden én eneste ko nåede at sætte sit klov-aftryk i den.

De hellige køer

Udtrykket benyttes i overført betydning i vores kulturer: ”En hellig ko” er noget, man ikke må lave om på endsige da fjerne. Det underforstås ofte, at argumenterne for at bevare den hellige ko ikke er logik eller beregning af fordele og ulemper, men simpelthen en tradition, der for nogen er så hellig, at den er urørlig.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på vores nationale slag om store bededag. For nogen er det nok bare en hellig ko. Men jeg lægger mærke til, at forsvarerne for at bevare dagen bruger logik, beregninger og lovprincipper i deres argumentation.

Den hellige

”Hellig” betegner vel i vores sprogunivers noget, der er så godt, ophøjet og afgørende vigtigt, at vi ikke for alt i verden vil miste det.

I Bibelens sprogunivers betegner det en af Guds egenskaber: at han er den eneste almægtige. Han er vidunderlig skøn og 100 % ren kærlighed, der afviser alt ukærligt. Endvidere bruges ordet om os kristne. Ikke at vi er som Gud, men at Gud har sagt ”helle” for os – har kaldt på os. Og vi har svaret på dette kald. Derfor er vi nu hos ham og er ”hellige” på den måde, at vi er inde under hans tilgivelse og omsorg. Gud elsker alle og kalder på alle – så enhver har mulighed for at blive ”hellig”.

Jeg er ikke en ko, jeg er Guds elskede menneske, som han har skabt i sit billede. Og dét er for mig en absolut ”hellig sandhed”. Det vil jeg for alt i verden ikke have lavet om på eller fjernet!

---

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 23.03.2023