11.03.2004 12:00 Age: 21 yrs

Skrevet af:
Leif Andersen

Kan vores synd sones af en stedfortræder?

Din mor har jo for så vidt fuldstændig ret. Der er jo et eller andet helt rivegalt med det her regnestykke. Som politikerne siger idag: Det krænker vor retsbevidsthed! Når der er en, der har betalt en anden for at sidde i fængsel for sig (og det sker ret ofte!), så føler vi det hamrende uretfærdigt. Det er sikkert en af grundene til, at det Nye Testamente kalder ordet om korset for "dårskab" og "forargelse" (Paulus' 1. brev til Korintherne 1,18ff). NT kan skam godt selv se, at det er stødende!

Alligevel er der også andet at sige om det:

a. Hvis ikke det var sådan, så var det ude med os allesammen. Ja, vi kunne godt "sone" det, vi har gjort - nemlig ved at gå evigt fortabt og blive vist bort fra ham, når vi kom til ham. Men det ville jo være en tragisk løsning. Så Gud har i sin kærlighed fundet en anden løsning.

b. Denne anden løsning - at Jesus dør for os allesammen - ville virkelig være hamrende uretfærdig, hvis det bare var det ene menneske, der dør for et andet menneske eller for andre mennesker. Men Jesus er ikke bare et menneske, sådan som vi er mennesker - han er også Gud, sådan som Faderen er Gud. Og det betyder, at det er ikke bare et menneske, der dør i vores sted; det er Gud selv! Det er ham, der i sin kærlighed har måttet dømme os, der nu i sin kærlighed SELV lider døden for os. Og så begynder det at ligne noget! For så er det helt tydeligt, at det ikke er en krænkelse af vores retsbevidsthed, det er KÆRLIGHED - det ligner ikke længere en uskyldig, der bliver slæbt i fængsel eller henrettet for os. Det ligner mere en kærlig far eller mor, der overtager sin egen søns eller datters straf. Og selv om det også virker som snyd, så kan vi jo godt se, at det er mere end snyd; det er kærlighed.

c. Vi ved jo godt, at det at tilgive et andet menneske også er en slags snyd. Skal det gå helt retfærdigt til, så skulle vi jo aldrig tilgive nogen nogetsomhelst. Så skulle alle have deres velfortjente straf for alt, hvad de har gjort (og sådan skal det jo også til dels være i et ordentligt samfund, ellers flyder alting). Men mellem to, der elsker hinanden, skal der ikke bare være retfærdighed! Der skal der være tilgivelse og overbærenhed og tålmodighed. Det er det, der ligger i, at Gud viser os NÅDE. Netop fordi han elsker os, skal vi IKKE have, som vi har fortjent; din mor og du går sikkert heller ikke og giver hinanden alt det, I har fortjent af høvl og bebrejdelser og straf. Så kunne ingen af os være nogensteder.

Når vi oplever, hvordan et menneske kan tilgive et andet menneske noget VIRKELIG slemt (altså ikke bare småtterier), føler vi så ikke også, at her har vi mødt noget fantastisk? Noget, der er endnu større end retfærdighed?

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 11.03.2004