Jesu fødsel - den virkelige historie

---

3. del: Om den virkelige historie bag Jesu fødsel

For de fleste af os handler julen om traditioner. Det gælder også Bibelens juleevangelium, som vi mener at kende så godt at vi nemt glemmer, hvad juleevangeliets forfatter, Lukas, egentligt fortæller! Juleevangeliet er blevet til krybbespillet med den uhjælpsomme krovært, den forpustede og højgravide Maria på sit æsel, den mørke og kolde stald, og alle de andre ting som når at ske i løbet af nogle få dage. Vores romantiserede, vestlige udgave handler om den lille Jesus, der blev født i lort og halm, helt alene med sine stakkels husvilde forældre en kold nat på Betlehems marker. Men er det virkelig, hvad Lukas fortæller…?

Til en lille by med store navne

Betlehem (»brødets hus«) ligger lidt syd for Jerusalem. Tusind år før Jesu fødsel blev den navnkundige kong David født her. I syns afstand fra Jesu fødested blev Herodes den Store nogle få år senere begravet på sit store forsvarsværk, Herodium. Det var til denne mindre by med ca. 1000 indbyggere, at Josef og Maria ankom. De boede længere nord på i byen Nazaret, men måtte på grund af den store folketælling i romerriget, som kejser Augustus havde udskrevet for at få styr på skatteopkrævningen, rejse til Betlehem. Her stammede Josefs slægt nemlig fra.

Højst sandsynligt var det kun nødvendigt, at Josef skulle rejse til davidslægtens hjemstavn, men han tog Maria med. Vel var hun gravid, men der var stadig et stykke tid til, hun skulle føde. Det er muligt at han frygtede for hendes liv eller repressalier mod hende, hvis hun blev tilbage. Sandsynligvis var hun omkring de 13-15 år gammel.

I Mattæusevangeliet 1,18ff kan vi læse, at Josef var retsindig og måtte overbevises af en engel om, at jomfruen Maria i hendes unge alder ikke havde været ham utro, men havde undfanget et barn ved Helligånden. Nok var de ikke gift, men de var 'trolovet', hvilket på den tid var ligeså juridisk og moralsk bindende som ægteskab. I et lille jødisk samfund, hvor fromhed stod i højsædet, ville en utro handling ikke finde sted upåagtet. Josef var antagelig en kendt from mand i det lille samfund. Han var selvstændig erhvervsdrivende - håndværker. Han var bygningskonstruktør snarere end 'tømrer' og arbejdede fortrinsvis med sten som materiale og i mindre omfang træ. Hvis Maria blev alene tilbage i Nazaret, ville der være god grund til at frygte, at nogle med Moseloven i hånden i værste fald ville stene hende. Derfor rejste de begge til Betlehem.

I familiens skød

I datiden lå der ikke store karavaneveje eller andet, der skulle retfærdiggøre, at en mindre by som Betlehem har haft moteller. Maria og Josef har givetvis været gæster hos hans familie og har boet hos dem. Det ville også være stik imod mellemøstlig skik, hvis denne gæstfrihed ikke havde været tilfældet.

I Luk 2,7 står der efter vores danske oversættelse: »for der var ikke plads til dem i herberget«. Lukas anvender det græske ord 'kataluma' og ikke 'pandocheion', som han f.eks. bruger i 10,34 for at beskrive stedet, hvor den barmhjertige samaritaner tager den forslåede mand hen. Vi finder kun 'kataluma' ét andet sted hos Lukas (sml. Mark 14,14), nemlig i forbindelse med påskemåltidet. Jesus omtaler her det '(gæste)rum' i huset, en mand vil anvise disciplene mhp. forberedelser og selve påskefejringen. Altså bør ordet "herberget" oversættes som "gæsterummet" hvilket også giver langt bedre mening.

Josef og Maria søgte ikke først – og forgæves – til en række overnatningssteder. Maria var næppe fødeklar med veer og blev ikke afvist flere gange af ubehøvlede og afvisende kroværter eller motelejere. De var i den forstand ikke stakler. De kom snarere i god tid – nogle uger – forud folketællingen til Betlehem og Josef har sikkert haft flere muligheder for logi hos familiemedlemmer i byen. Hvor lang tid de har opholdt sig Betlehem, ved vi ikke præcist. Men det har været en længere periode.

Boligsituationen for rejsefolket

Der har været mange mennesker i Betlehems huse. Gæsterummet har været taget i brug, så det nærmest har været overfyldt. Lukas hentyder enten til denne situation, eller også peger han på, at Maria og Josef til at begynde med har kunnet være i gæsterummet, men ved selve tidspunktet for fødslen har de været nødt til at opholde sig i 'familierummet'.

På Jesu tid, i de mere landlige områder, har et hus bestået af ét stort rum, hvor både husets folk og deres dyr har været. Rummets grundplan har været delt på tværs. Dyrene har stået et niveau lavere end det niveau, hvor husets folk har boet i familierummet, og der har været et særskilt rum, som bl.a. blev brugt til gæster. Her har familie, venner eller andre tilrejsende kunnet bo i kortere eller længere periode. Gæstfrihed har været et nøgleord.

I forhøjningen mellem de to niveauer har der været en kant, hvor udhuggede fodertrug af sten på op til 1m har været placeret, eller en rende i fundamentet er blevet tilhugget, hvori dyrenes foder har ligget. Denne indretning har været praktisk mht. beskyttelse af dyrene om natten og den har givet varme til husets folk om vinteren.

Tid og sted for fødslen

^{Fødselsgrotten i Betlehem}

Mens de er hos familien »kom tiden, da hun skulle føde«. Pladsen i huset har været trang, og der har bestemt ikke været plads til at føde i et overfyldt gæsterum. Derfor finder Jesu fødsel sted i familierummet. Han bliver ikke født i en 'krybbe' af træ – helt praktisk ville det slet ikke kunne lade sig gøre!

Han bliver født under omstændigheder, som er almindelige for en lille hebræer, og svøbt i klæder og lagt på et meget praktisk og varmt sted: i dyrenes fodertrug. Den lille nyfødte dreng har ligget varmt på et tæppeunderlag af hø eller halm. En dreng er kommet til verden og er blevet taget imod på en helt almindelig måde.

Når englen siger til hyrderne ude på marken (Luk 2,12): »I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe«, så er det ikke fordi, der er noget mystisk over det. Tegnet handler for dem om at finde et nyfødt barn hos sin familie og tro, at Han er verdens Frelser! Englen siger nemlig til dem – og det er det store glædelige, vidunderlige og u-trolige budskab: »I dag er der født jer en Frelser i Davids by; Han er Kristus, Herren« (Luk 2,11).

Der er ikke noget i teksten, der angiver, Jesus skulle være født om natten. Snarere er der tale om, at Jesus er født tidligere på dagen, og at hyrderne får denne himmelske proklamation om natten, mens de vogter dyrene på marken. Der er heller ikke direkte tale om, at de kommer om natten til huset, hvor Je­sus er blevet født.

Men hyrderne glemmer ikke det budskab, de har hørt og set på himlen af englene. De må selv undersøge. Derfor skynder de sig til Betlehem. Finder tegnet, at en dreng er kommet til verden på hel normal vis. Og de tror og lovpriser Gud for, at Messias er kommet til verden. Nogle tror. Nogle undrer sig. Men Maria gemmer alle ordene i sit hjerte.

Messias – et håb for alle

^{Fødselskirken i Betlehem}

Efter hyrdernes besøg er alle klar over, at der er noget særligt ved dette barn. Ikke selve omstændig­he­der­ne omkring Hans fødsel, men på grund af de ord og løfter, der er knyttet til dette barn. Ved at se på barnet ville ingen opdage noget 'unormalt'. Men at tro på alt det, der blev sagt om Ham – det var en an­den sag.

Josef og hans familie og venner har temmelig sikkert hørt til i samfundets mellemste lag. Hyrderne har hørt til i samfundets nederste lag.

Matthæus (kap. 2) beretter om, at vismænd eller konger fra Østen, dvs. fra sam­fundets øverste lag, kom og så Jesusbarnet. Troede på de ord og løfter, der var sagt om dette barn. Tilbad barnet. Matthæ­us siger det sådan (2,10f): »Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det.«.

Stjernen havde ledt dem langt på vej. Lige til Herodes' palads. Men kun Skriftens vejledning kunne føre de vise mænd det sidste og afgørende stykke – helt til Jesusbarnet (Matt 2,4-6).

Et hurtigt besøg i Betlehem eller…?

Hvor lang tid Jesus og hans forældre, Maria og Josef, opholdt sig i Betlehem er uklart. Der er sand­syn­ligvis gået en rum tid, inden de vise mænd er kommet på besøg med deres fine gaver. Mattæus for­tæller i hvert fald, at da kong Herodes den Store finder ud af, de er rejst tilbage til Østen, uden at meddele ham om jødernes nyfødte konge, sætter han ind med en bestialsk handling. Han dræber alle dren­gebørn under to år (2,13-17).

Noget tyder på, at familien har været i Betlehem et godt stykke tid. Også at flugten og opholdet i Egyp­ten på grund af Herodes har varet et stykke tid. Flere ting peger nemlig i retning af, at Jesus er født omkring år 6/7 før vor tidsregning, og at Herodes dør år 4. f.Kr. Efter alt at dømme er der forløbet – fra Jesu fødsel, med flugten og opholdet i Egypten og til hjemkomsten til Nazaret – en tidsperiode på mindst tre år. Der­til kommer, at vi ikke ved, hvor lang tid der er gået, inden familien har turdet vende tilbage til Israel/Gallilæa efter Herodes' død.

Jesus har altså med andre ord først oplevet en opvækst i Nazaret, da Han var nogle år gammel (Matt 2,19-23; sml. Luk 2,39f).

Hvor der er hjerterum

Jesus kom til sine egne. Han kom til alle mennesker. Til alle samfundslag. Til alle aldre. Det afgørende var ikke et finde en dreng, der var bragt til verden på en ganske almindelig måde i samtiden. Det af­gø­ren­de var langt mere at lytte til ordene fra Gud – enten via englene eller fra Skriften selv – om dette barn og den frelse, Jesusbarnet var kommet for at bringe verden. Og så tro det. Tro, at Jesus er verdens Frelser. Vejen, Sandheden og Livet for ethvert menneske.

I denne advents- og juletid er målet ikke at fremstille Jesu fødsel så vestligt romantiserende som muligt – midt i glimmer og stads. Det handler langt mere om, at Jesus vil tage bolig i dét hjerte, der har rum for Ham. Har du det?

---

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Lagt på nettet 02.12.2003