11.06.2003 12:00 Age: 21 yrs

Skrevet af:
Leif Andersen

Hvorfor var Jesu død noget særligt?

For det første har du ganske ret i, at set fra én side er der ikke noget specielt ved Jesu død. F.eks. er der helt sikkert mennesker, der har lidt en meget værre død (sådan at forstå, at den har været mere smertefuld). Der er også andre mennesker, der er dræbt på kors; og der er andre mennesker, der har lidt døden for andre menneskers skyld. Når Jesus siger til disciplene, at "ingen har større kærlighed end den at sætte livet til for sine venner", så taler han netop generelt og siger ikke noget om, at kun han har en sådan kærlighed! Og han nævner netop sin lidelse og død som forbillede på den offervillige kærlighed, som alle kristne bør have over for andre mennesker. Så det er den holdning, du også giver udtryk for: at du om nødvendigt også ville lide døden for andre mennesker.

Men for det andet er der i hvert fald fem helt afgørende forskelle på Jesu død og så alle andres offervillige og kærlige død. Og det er så fra den anden side set:

1. Jesus er den eneste, der kun elsker! Vi andre kan måske nok have kærlighed i vore hjerter, også sådan at vi er villige til at dø af det; men ved siden af har vi stensikkert også alt muligt andet! Selv midt i ægte offervillighed ville vi have både hævntørst, bitterhed osv i hjertet. Og værst af alt: Vi ville også være enormt selvgode over vores enorme offervillighed! Vi er aldrig ren kærlighed. Alt det er meget menneskeligt og meget forståeligt - men det er også forkert. Og hvis Jesus overhovedet var den, han sagde, han var (altså hvis han ikke var splittergal eller en kynisk svindler), så har han altså ikke haft den slags blandede sager i hjertet. Selv over for sine fjender var han ren kærlighed. Han dør jo ikke bare for sine venner, men for sine værste fjenders skyld! Han dør for deres skyld, som dræber ham.

2. Han døde forladt af Gud. Det er der ingen af os, der skal.

3. Da Jesus dør, er det ikke bare et menneske, der dør. Det er Gud selv! Altså ikke Gud Fader i Himmelen, for Gud Fader har aldrig været et menneske. Men iflg NT er Jesus også Gud, ligesom Faderen er det. F.eks. siges det i Apostlenes Gerninger (20,28), at menighedens hyrder skal "være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod". Altså det er Gud, der bløder på korset. Guds blod flyder ned af korset. Og Gud dør! Det er Gud, der skriger på korset: "Min Gud, hvorfor har du forladt mig?" - for Sønnen dør forladt af Faderen. Jeg forestiller mig, at det er derfor, solen bliver sort, da Jesus dør. Det er, som om solen, hele kosmos, skjuler sit ansigt af forfærdelse over noget så vanvittigt, som at Gud dør. Forladt af Gud!

4. Jesus dør ikke bare for vores skyld (sådan som andre også har gjort). Han dør også under vægten af vores skyld! Og det er der ingen andre, der har gjort. Der er ingen andre, der har kunnet overtage straffen for vores egoisme, vores løgne, vores had, vores selvgodhed. Men det er, hvad Jesus gjorde: Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham. (Esajas Bog 53,5f)

Jeg tror, du har ret i, at det må have hjulpet en hel masse, at Jesus jo vidste, at han kom i Himmelen til sidst. Men på den anden side: Der er heller ingen af os, der kan sætte os ind i, hvor rædselsfuldt det må have været for Guds Søn, at han på korset bliver gjort til alt det forkerte, han aldrig selv har gjort! Vi ved, at vi har gjort meget forkert - men Jesus vidste, at han aldrig havde gjort noget forkert; alligevel må han bære straffen for det. Han bliver gjort til alt det, vi har gjort! NT siger det sådan: "Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os" (Paulus' 2. brev til Korintherne 5,21) Og det har sikkert været langt det værste ved Jesu død: Den Gode, Den Hellige, Den Kærlige bliver gjort til alt det modsatte: til egoismen, hadet, løgnen, selvgodheden (altså ikke sådan, at han pludselig begynder selv at gøre alt det - men sådan, at han bliver regnet for at have gjort det! - og straffet, som om han selv havde gjort det). Det er noget, vi slet ikke kan sætte os ind i, fordi vi ikke ved, hvad det er at være fuldkommen god og kærlig.

5. Alle andre mennesker kan måske redde os fra døden eller fra lidelse og ulykke ved at ville dø for os: Betjenten, der tager en kugle for sin kollega; redderen, der drukner for selv at redde et barn osv. Men Jesus er den eneste, der kan redde os fra den evige død, fra fortabelsen.

Så alt i alt: Der er helt sikkert noget i Jesu død, der ligner alle andres offerdød. Men iflg NT er der også en hel del, der ikke ligner! Og det er derfor, at også Bibelen (der ellers kender en hel del tilfælde af kærlig offerdød for andre) alligevel regner Jesu død for at være noget helt specielt.

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 11.06.2003