Hvordan beder man til Gud?
Der findes ikke nogen bestemt måde, man skal bede på, eller nogen bestemte ord, der skal bruges for at det er en bøn. Bøn er ikke som en trylleformular, der skal have magisk virkning. Dybest set er bøn at tale med Gud, som er vores Far. Og en far kan man jo sige alt til. Er man glad, kan man juble, er man ked af det, kan man græde, råbe eller måske bare sukke. Han lytter, uanset hvordan vi beder.
Vi kan sige ordene højt, vi kan tænke dem inde i hovedet. Vi kan synge dem, eller vi kan læse dem op fra en bog. Vi kan folde hænderne for bedre at kunne koncentrere os, eller vi kan løfte hænderne op i luften for at vise, hvem det er, vi ærer. (Og fordi det formentlig er sådan, kristne har bedt siden de ældste tider). Stadigvæk er det dog ikke vores kropsholdning, der er afgørende, men at vi har tanker og sind rettet mod Gud.
Så er det rigtigt, at Jesus har lært os bønnen Fadervor. Han advarer os samtidig mod at »lade munden løbe«. Jeg tror, Fadervor er ment som en hjælp til os. Nogle gange kan det være svært at vide selv, præcis hvad man skal bede om, men Fadervor indeholder det vigtigste af alt:
- Lovprisning af Gud,
- Bøn om at hans navn må være helligt for os
- Bøn om at hans vilje må ske både her og i Himmelen
- Bøn om mad (og drikke, tag over hovedet, tøj og alle andre gode gaver)
- Bøn om tilgivelse for alt, hvad vi gør forkert
- Bøn om at vi også må kunne tilgive vores medmennesker
- Bøn om at blive bevaret fra det onde og Den Onde (Djævelen) og enhver fristelse, der kan føre os væk fra Gud
- En hyldest til den almægtige Gud
Hvis nogen har glemt det, lyder Fadervor sådan i nyeste oversættelse:
Fader vor
Du som er i Himmelen
Helliget blive dit navn
Komme dit rige
Ske din vilje, som den sker i Himmelen, således også på jorden
Giv os i dag vort daglige brød
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere
Led os ikke ind i fristelse
men fri os fra det onde
for dit er riget, magten og æren i evighed
Amen
Med hensyn til at bede »i Jesu navn«: Det kommer af, at Jesus selv har sagt »Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det« (Johannes-evangeliet kapitel 16, vers 23). På en måde beder vi altid i Jesu navn, for kristen bøn er båret af troen på Jesus og det, han har gjort for os. Nemlig givet sit liv på et kors for at redde os fra evig fortabelse til evigt liv. Det er fint at sige ordene »i Jesu navn«, men igen: det er ingen trylleformular, og Gud hører os, selv om vi ikke siger netop de tre ord.
Lagt på nettet 02.09.2000