02.09.2000 12:00 Age: 24 yrs

Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Hvad siger Bibelen om "at flytte sammen"?

"At flytte sammen" forstår jeg sådan at man bor sammen under samme tag og i øvrigt lever et liv, der til forveksling ligner et ægtepars - men uden at være gift.

Vi finder ikke begrebet "at flytte sammen" i Bibelen, men sagen finder vi flere steder. For eksempel møder Jesus en samaritansk kvinde, som tilsyneladende bor sammen med en mand, hun ikke er gift med. Det kan vi læse om i Johannesevangeliet kapitel 4. Jesus afslører kvindens situation sådan (vers16-18): Gå hen og kald på din mand, og kom herud!? Kvinden svarede: 'jeg har ingen mand.' Jesus sagde til hende: 'Du har ret, når du siger: jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.'

Jesus viser her kvinden, at han kender hendes liv og at hun ikke kan skjule det for ham. At den samaritanske kvinde selv erkender, at hun lever i synd, ser vi af vers 29, hvor kvinden siger til folk i byen: "Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort."

Flere steder siger Jesus at seksuelt samliv uden for ægteskabet, ja selv seksuelt begær er ægteskabsbrud. Den måde Gud føjer to mennesker sammen på, er ved at de offentligt indgår en ægteskabspagt. Denne pagt er hellig, fordi Gud har indstiftet den, og derfor også livslang. Så du kan på ovenstående nok godt mærke, hvad jeg mener, er Bibelens svar på dit spørgsmål. Det at blive gift er indgangsdøren til samlivet. Brylluppet markerer, at de to træder ud af deres hidtidige familier og holder sig til hinanden. Nu er de ikke længere primært børn af deres forældre, men mand og hustru.

Men forholdene på gammeltestamentlig tid og Jesu tid var anderledes end i dag. Man blev ofte gift i en tidligere alder og selve forlovelsestiden - altså det, vi kunne sammenligne med kærestetiden i dag - var derfor ikke så lang. Det har ændret sig, og det stiller i dag unge par i en situation, hvor det gælder om at være kreative. Nogle er kærester i mange år, før de bliver gift. Og det kræver styrke og støtte fra andre, at være SÅ anderledes og vente med at leve sammen til efter man er gift, når det i samfundet omkring os er almindeligt at bo sammen med en eller måske flere forskellige kærester før man gifter sig med en af dem.

Jeg kan godt forstå, at det med at flytte sammen er et spørgsmål, man gerne vil have besvaret, når man er kærester. Men nogen gange undres jeg alligevel. Hvad er der ved ægteskabet, der virker så afskrækkende at man hellere vil flytte sammen inden man bliver gift end blive gift først og så flytte sammen?

Jeg prøver at forestille mig argumenterne for den første løsning. Kan det være noget med, at man gerne lige vil lære hinanden at kende først og hvis det nu viser sig, at det ikke går, så er det rart med en bagdør på klem?. Hvis det er argumentet, vil jeg ærlig talt være nervøs på forholdets vegne, for selv om vi aldrig kan eje hinanden - heller ikke som ægtepar - så kan vi dog vise hinanden den tillid og respekt at vi med Gud og mennesker som vidne, i al offentlighed lover at ville elske og ære til døden os skiller. Hvis det er den forpligtelse, vi er bange for - og derfor ikke ønsker at skrive under på, så er vores forhold også i fare.

Måske er argumentet af praktisk art: "Det er billigere kun at have én lejlighed og vi har ikke råd til at holde en stor fest nu". Jeg er godt klar over, at mange drømmer om at holde deres livs fest, når de skal giftes og at unge under uddannelse ikke har de penge, der skal til for at holde denne drømmefest. Jeg tænker bare, at man sagtens kunne være fantasifuld og løse problemet for ret få penge og alligevel se tilbage på bryllupsdagen som sit livs fest. Man kunne også blive gift og give gæsterne en kop kaffe, eller bede dem tage mad med til et tag-selv-bord, og så kunne man holde drømmefesten en anden gang.

Jeg svarede vist her på mere end du spurgte om. Jeg håber, det er OK.

Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Lagt på nettet 02.09.2000