Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm
Guds gode sko
Det er vigtigt at vælge de rigtige vandresko
Foto: unsplash.com/@usmanomar
Jeg er ved at træne op til at gå en hel uge i træk, ca. 20 km om dagen. Med rygsæk. I den forbindelse begyndte jeg at se ind i en ny verden: vandresko og vandrestøvler.
Ifølge fagfolk er valget af vandresko meget individuelt: Du skal finde den sko, der passer netop dig og dine fødder og dine ben. Så jeg var henne i en specialbutik, valgte efter lang vejledning et par og prøvede hjemme på gulvtæppet. De begyndte at irritere lidt ved knysten. Ind med dem og hjem med et andet par, der bestod gulvtæppeprøven.Så nu begynder jeg at gå med dem, vel vidende at så kan de ikke byttes mere. Så må jeg her i træningstiden se, om de er de rigtige sko for mig.
Det er vigtigt, for hvis skoen giver dig problemer, kan det ødelægge hele turen.
Den store vandretur
Man har god tid til at tænke, når man går kilometer efter kilometer. Jeg tænkte bl.a. over et billede fra Bibelen, der beskriver mit liv som en vandring. En vandring frem mod målet: det evige liv i en vidunderlig verden sammen med Gud. Hvad slags fodtøj er bedst til den vandring?
Det har i hvert fald ikke noget at gøre med, om skoene ser flotte eller dyre ud. Den slags ting betyder ikke noget for Gud eller vandringen sammen med ham. I Bibelen skriver Gud et sted, at vi skal tage noget bestemt på som "fodtøj": "Villighed til at fortælle andre om det budskab, der giver virkelig glæde".
De gode sko
Tit kommer jeg desværre til at se min vandring sammen med Gud med de briller, vores præstationssamfund giver os. Derfor tænker jeg, at jeg skal kunne gøre det og det og være sådan og sådan for at lykkes.
Så det med at gøre andre glade og fortælle dem om Guds kærlighed osv. bliver for mig hurtigt endnu en tung ting i rygsækken, jeg skal slæbe på. Men Gud siger, at det tværtimod er det fodtøj, der gør, at jeg kan gå år efter år her i livet uden at få de åndelige udgaver af f.eks. opsvulmede fødder, gnavesår eller skinnebensbetændelse.
Gud skrev nemlig ikke, at fodtøjet var noget, man fik som belønning for at have knoklet med opgaven. Nej, villigheden til at ville dele Guds godhed med andre er tværtimod den gratis gave, der gør det muligt at gøre det og holde til at gøre det. Så jeg prøver hver morgen at huske at snøre disse sko på ved at bede til Gud: "Kære Gud, mega stor tak for alt det gode, du giver mig. Hjælp mig til at være med til, at andre også ser din godhed."
"God tur!" som vandrere ofte siger til hinanden, når de går forbi.
Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm
Lagt på nettet 13.04.2024
