27.10.2021 15:58 Age: 3 yrs

Skrevet af:
Anne Kathrine Wagtberg Hansen

Gud er som frisk vand

Gud ønsker at give os nyt håb og en ny retning

I kirken tror vi, at hvert eneste menneske har uendelig værdi og ligner Gud lidt. Vi er overbevist om, at vi er højt elsket af ham, så derfor har det stor betydning, hvad vi gør med vores liv. Vi er overbevist om, at vi rummer stor kærlighed, men også muligheden for ondskab. 

Gud ønsker at give os nyt håb og en ny retning. Derfor taler Bibelen om synd: Fordi det har betydning, hvem vi er, og hvad vi gør.  Nogle gange er der behov for at vi ændrer ruten. 

Gud ser ikke bare den anden vej eller kommer forbi en anden gang. Præcis ligesom vi heller ikke gør, når vi oprigtigt elsker og bekymrer os om et andet menneske. Så vover vi forhåbentlig den svære samtale og de skrammer i den gode stemning som ofte ikke kan undgås. Målet er at arbejde på den andens glæde over livet og glæde over Gud. 

Det handler om, at Gud ved, at på det dybest tænkelige plan er han vores største behov, som frisk vand er det for en tørstende. At vende sig væk fra Gud er som at vende sig bort fra en oase, når man er i en ørken. Og det kalder Bibelen synd. At vende sig væk fra livets kilde og lade den tørst brede sig i sine relationer. Derfor taler Gud om synd: for at slukke vores tørst og for at give os vand i overflod, så der også er til andre.


Skrevet af:
Anne Kathrine Wagtberg Hansen

Lagt på nettet 27.10.2021

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også