Skrevet af:
Lilian Holm Kofod
Gud blev menneske
Jeg husker, hvordan jeg som barn og ung kunne fyldes af glæde og forventning. Jeg elskede, når butikkerne allerede i oktober begyndte at hænge julepynt op.
Alle andre skældte ud over det. Det forstod jeg ikke. Jeg fandt det intet mindre end fantastisk. Jeg nød synet af julepyntede butiksvinduer, når jeg kørte tilbage til gymnasiekollegiet i Ringkøbing efter et weekendbesøg hos mine forældre.
Jeg holder stadig af advent og jul, men der er også kommet et stænk af sorg og savn ind i mit liv. Der mangler nogle omkring bordet. De er her ikke længere, og det er ikke det samme uden dem. Noget har forandret sig.
Jeg ved ikke, hvordan du har det? Måske hader du advent og jul? Eller du går julen i møde med blandede følelser?
Julens indhold er det samme
Der er en ting, jeg er utroligt glad for. Uanset de mange forandringer, der kan hælde malurt i bægeret, så er advent og jul præcis det samme i dag, som da det blev jul for første gang for over 2000 år siden.
Rammerne er forskellige, men hele årsagen til fejringen er den samme.
Gud blev menneske. Der fremgik godt nok ikke særligt tydeligt, at det nyfødte barn var Guds søn, for glorie var der ikke noget af, kongekrone heller ikke, for slet ikke at tale om kongeslot. Han lod sig føde som et barn, og det foregik i en stald ude på marken! Himlens og jordens skaber blev menneske!
Her blev vores verden forbundet med den almægtige Guds verden! Det er for vildt til, at jeg kan fatte det!
Selvom jeg savner nogle af mine kære omkring bordet i advents- og juletiden, så fylder det mig alligevel med glæde, at Gud valgte at blive menneske for at forbinde min verden med hans. Han giver mig en relation til sig selv – helt kvit og frit.
Jeg vil ønske dig en glædelig adventstid midt i, hvad du end måtte have af følelser og savn i denne tid.
Skrevet af:
Lilian Holm Kofod
Lagt på nettet 26.11.2021
