Er naturkatastrofer Guds straf?

---

Nej! Bibelens Gud er ikke en lunefuld Gud som straffer eller belønner alt efter hvilket fromhedsniveau et menneske eller et folkeslag kan præstere. Naturkatastrofer er et udslag af den uorden syndefaldet (1. Mosebog kap. 3) har bragt ind i verden. Det vil forekomme "vilkårligt" indtil den dag, hvor Jesus kommer igen og skaber en ny himmel og en ny jord.

Lukasevangeliet kap. 13 vers 1-5 fortæller om 18 mennesker som omkom, da et tårn i Siloa styrtede ned over dem. Jesus stiller spørgsmålet: "Mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem?", og han svarer selv klart og tydeligt "Nej". Der er ingen umiddelbar sammenhæng imellem skæbne og skyld.

På et andet plan er det derimod rigtigt, at det at tro på Jesus og indrette sit liv efter hans vilje fører velsignelse med sig allerede her i livet. Og modsat den der ikke regner livets skaber og giver (Gud) for noget og derfor lader hånt om livets brugsanvisning (bibelen), udsætter sig selv for mange farer.

Det er rigtigt, som du antyder, at Gud straffer. Det var det han gjorde, da han lod sin egen Søn dø på korset. Der straffede Gud hele verden synd, "for at vi kunne få fred", skriver profeten Esajas. Vi kalder det forsoning. Jesus gik simpelthen ind under Guds straf i dit og mit sted. Derfor er det ikke nødvendigt at et eneste menneske skal straffes af Gud - for Gud er allerede forsonet i Jesus. Men hvis et menneske afviser denne frelse, så venter der evig straf og pine borte fra Gud. Bibelen kalder denne uhyggelige virkelighed for helvede eller fortabelsen.

Du bruger desuden udtrykket "et ikke kristent land". Du tænker sikkert på et land som f.eks. Iran, i kontrast til f.eks. Danmark hvor vi har en gammel kristen kultur og holder både jul, påske og pinse. Jeg vil alligevel understrege at et land kan ikke være kristent. Det er kun mennesker, der ved dåb om tro er forenet med Jesus Kristus der kan bære denne titel.

---

Skrevet af:
Hakon Christensen

Lagt på nettet 02.09.2000