En mur af tvivl

---

Britta Bank Møller fra Kolding var teenager, da hun kom til tro på Jesus. Lige siden har hun været sikker på, at Gud er med hende i alt, hvad der sker. Men for nogle år siden skete der ting i hendes liv, som førte til, at hun kom i tvivl.

"Jeg oplevede tab og sygdom i mit eget liv, som gjorde så ondt, at det føltes, som om Gud var fuldstændig borte. Det var ligesom at stå over for en mur, og det fik mig til at tvivle på, om Gud var der for mig og så mig, for jeg kunne ikke se meningen med det, der skete," fortæller Britta.

I meget lang tid havde hun det, som om hun befandt sig i en ørken.

"Der var så tørt, og ørkenen føltes uendelig lang," siger hun. "Jeg orkede ikke at bede til Gud"

Bøn med stor betydning

Britta og to andre kvinder, fik i den periode en indskydelse til at bede sammen. Det begyndte de på, og det fik stor betydning for hende.

"Vi befandt os alle tre i forskellige svære situationer i vores liv, som gjorde, at vores trosliv føltes tørt. Vi bad sammen, og det gav mig en dybere indsigt i, hvem Gud er, og hvem jeg er," siger Britta.

"Jeg fik en forståelse for, at Gud har overblikket og har omsorg for mig, når jeg oplever, at han er langt borte.

Gud var der hele tiden

Der var et vers i Bibelen, som fik ny betydning for mig.

"Et sted i Det Gamle Testamente siger Gud: 'Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje'. Det gik op for mig, at Gud var opmærksom på den mur, jeg følte, der var mellem os. Jesus' naglemærkede hænder viser Guds store kærlighed til mig. En Gud, der har givet sit liv for mig, og som hverken kan eller vil svigte mig. Gud lover, at han ser mig og ikke vil lade mig stikken, også når jeg går gennem mørke og ørken," forklarer Britta.

"I dag tror jeg på, at bønsfællesskabet med de andre kvinder var Guds måde at lede mig igennem den mur af tvivl og smerte, som jeg stod overfor."

---

Skrevet af:
Anette Maria Ingemansen

Lagt på nettet 28.01.2019