Dødens overmand

Prøv at forestille dig en rigtig trist begravelse. En mor, som tidligt blev enke, har nu også mistet sin eneste søn. Frygteligt! Men netop som kisten bæres ud til graven, er der én, der stiller sig i vejen og siger ”Græd ikke!” Så går han hen til kisten, skruer låget af og beder den døde om at rejse sig …

Sådan noget sker nok ikke. Hvis nogen forsøgte, ville de blive standset. Vi finder os ikke i den slags. Vi ved, at når døden har talt, er der ingen vej tilbage.

Men det skete altså et par gange, mens Jesus gik omkring på denne jord, at døde blev levende.

På søndag skal vi høre om en ung mand, der fik livet tilbage. Folk var ved at tabe både næse og mund af forbavselse.

Når vi holder begravelse, bliver vi næppe afbrudt. Men det er nu godt at vide, at Jesus trods alt er større og stærkere end døden. Godt at vide, at en dag kalder han på de døde, som ligger i deres grave, og siger: ”Rejs dig op!”

Derfor er det vigtigt, at vi tror på ham, så han en dag kan vække os til frelse – ikke til dom.

Du kan høre mere om dette i kirken denne søndag, hvor prædiketeksten er fra Skriftsted

Lagt på nettet 29.09.2003