Døden og det evige liv

---

Døden er ikke naturlig

Der bliver ofte sagt, at døden er noget naturligt, at den er en del af livet. Men Bibelen lærer os at sådan har det ikke altid været. Døden blev først en del af vores verden da vi brød med Guds vilje og plan for vores liv.

Det var fra skabelsen Guds mening, at vi skulle leve i evig harmoni med ham og med hinanden, men Gud gav de første mennesker et valg mellem at adlyde ham eller lade være ved at sige til dem:

...træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!
(1 Mosebog 2,17)

De valgte at være ulydige og på den måde kom døden ind i verden, dels som en straf for vores oprør imod Skaberen og dels som en påmindelse om at Gud har sat en grænse for det onde. Vi har alle arvet dette oprør imod Gud og derfor er døden blevet alle menneskers lod.

Det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes.
(Hebræerbrevet 9, 27)

Selvom døden kan opleves som en befrielse fra det onde og det svære, så er døden alligevel en fjende, som vi ikke kan og ikke skal forlige os med. Budskabet om Jesus har til formål at besejre og udslette døden igen:

...som den sidste fjende tilintetgøres døden.
(Paulus 1 brev til Korintherne 15, 26)

Tre former for død

Bibelen taler tre former for død. Vi kunne også sige at døden kommer i 3 etaper:

• Den legemlige død
• Den åndelige død
• Den evige død

 

Den legemlige død

Som navnet siger er dette den fysiske død, hvor legemet går til grunde. Og sammen med legemet ophører livet. Den legemlige død er knyttet til kroppens og sindets "forkrænkelighed"

Den åndelige død

Det er den død der betegner at vi er skilt fra Gud. Det er straffen for vores synd som vi også bærer med os fra fødslen. Men i modsætning til den legemlige død, så kan vi slippe fri af denne død ved at tage imod Guds tilgivelse og tro på Jesus Kristus. Dette er den eneste måde at blive frelst fra den sidste død:

Den evige død

Dette er den endelige død som er resultatet, der hvor både den legemlige og den åndelige død er indtrådt. Det er en evige og uoprettelig adskillelse fra Gud. Det er Bibelens Helvede.

To muligheder

Den legemlige død er tidspunktet hvor vores evige skæbne endeligt afgøres. Der er to muligheder. Livets udgang har to døre:

• Den evige død = fortabelsen
• Det evige liv = den nye jord / paradiset

Jesus fortæller om det på denne måde:

Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. (...) Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.
(Mattæusevangeliet 25,31 - 41)

Opstandelsen

Efter sin død på korset langfredag opstod Jesus fra graven igen. Det er dette vi fejrer påskedag. Alle Bibelens 4 evangelier fortæller detaljeret om dette.

Jesu opstandelse er tegnet på at nu er dødens magt brudt, at døden ikke længere er det eneste punktum i livet. Jesus opstod nemlig som den første forud for alle dem der tro på ham.

Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.
(Paulus' 1. brev til korintherne 15,20-22)

Jesu opstandelse giver os frimodighed til at tro på en fremtidig opstandelse. Jesus opstod legemligt sådan at disciplene også kunne genkende ham. På samme måde skal også alle kristne genopstå legemligt - selvom det bliver med et forandret og et fornyet legeme.

Ja, alle døde skal opstå, men for nogle bliver det til evigt liv og for andre til evig fortabelse.

Hvordan bliver det evige liv?

Det evige liv beskrives i Paulus 2. brev til korintherne 5,2 sådan:

Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene. For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen.

Det evige liv beskrives både som en himmel, som et paradis og som den nye jord. Det er nemlig ligesom med frelsen noget vi hverken har ord eller viden til at beskrive fuldtud:

Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham.
(Paulus' 1. brev til korintherne 2,9)

Vi ved meget lidt om livet efter døden, men vi ved at det skal være et helt anderledes og evigt fællesskab med ham som er vores frelser og vores skaber. Vi ved at synden og døden ikke skal eksistere der længere. Og vi ved at vi bliver mange!

Næste studie | Tilbage til studieoversigt

---

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 19.01.2004