15.10.2014 12:00 Age: 10 yrs

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

1864

Lige som Jesus måtte igennem et sviende nederlag for at bane vejen for friheden og for frelsen, sådan er der heller ikke nogen vej udenom for alle os andre. Ikke fordi det skal være skidt før det kan blive godt. Men fordi det er nødvendigt for os alle at erkende vores svaghed før vi kan tage imod storheden. Fordi magt, hovmod og egoisme aldrig sætter os fri eller gør noget godt. Det gør derimod ydmyghed og selverkendelse. 

Hovmod 

Jesus var ofte på kant med sin tids religiøse ledere fordi de ikke kunne indse deres egen hovmodige selvretfærdighed. De blev ved med at tro på deres egne evner og succeser, mens Jesus forkyndte, at netop den vej var blind i forholdt til Gud.

Jesus kom med budskabet om, at fjenden (inde i os selv) var for stærk til at vi kunne overvinde den ved egen kamp. Jesus var den eneste, der var i stand til at tage den kamp op og vinde og kun ved at lade ham tage kampen for os, kunne vi få del i sejren. Han blev bogstaveligt talt slagtet for at vi kunne kunne få friheden. Hans nederlag blev vores sejr. Men skal det blive virkelighed må vi opgive selv at kæmpe kampen og i stedet tage imod hans sejr som en gave.

Tab 

"Hvad udad tabes, skal indad vindes" skrev en dansk digter efter 1864. I forholdet til Gud må vi også tabe alle vores egne religiøse anstrengelser før vi kan få del i den frelse som Jesus har vundet til os.

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 15.10.2014