04.03.2004 12:00 Alder: 21 yrs

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Tillader Bibelen slaveri?

Lige en lille præcisering: Der står i Anden Mosebog kapitel 20, vers 17, at man ikke må begære sin næstes træl. Dvs. at man ikke må misunde sit medmenneske den træl, han har.

Du skriver, at Bibelen siger, at man ikke må have trælle. Det er ikke rigtigt. Slaveri er ikke forbudt ifølge Bibelen, men heller ikke velsignet. Dvs. at slaveri er ikke Guds vilje. Det indebærer, at slaveri er bedømt på linje med flerkoneri , som jeg har kommenteret i et andet spørgsmål, jeg fik engang her på JesusNet.

Dette forhold indebærer flere ting.

For det første er slaveri ikke en forbrydelse ifølge Bibelen. Vi kan altså ikke anklage slaveejere for at handle i strid med nogen lov eller nogen befaling i Bibelen, hverken i Det gamle eller Det nye Testamente. Slaveri er altså ikke en synd. Jeg er fuldt ud klar over, at lige præcis dette forhold vil gøre mange mennesker forbavsede eller vrede, men det er altså sådan det forholder sig. Her gælder det om at holde hovedet koldt og hjertet varmt, for min redegørelse er ikke forbi, kun lige begyndt. Sagen er mere indviklet end som så. For nu skal vi nemlig gå udenfor Gammel Testamentes Moselov til to holdepunkter, som er meget afgørende for kristendommen.

For det andet skal vi nemlig se på livet i paradiset, og da kommer det frem, at slaveri ikke fandtes dér. Slaveri er en af de mange afvigelser fra det liv, som Gud gav menneskene i paradiset. Også her er slaveriet på linje med flerkoneriet. Slaveriet var ikke meningen med menneskelivet, men er en afvigelse fra denne mening eller Guds plan med menneskene. Slaveriet er en følge af syndefaldet, altså menneskenes oprør og ulydighed mod Gud. Slaveri er derfor på ingen måde nogen gevinst for menneskeheden.

For det tredje skal vi se på Det nye Testamente, og dér angriber Paulus slaveriets kerne, og det er manglen på respekt for medmennesket. Han skriver om tre ting: 1) Hvordan slaveejerne skal behandle deres slaver 2) Hvordan slaver skal opføre sig overfor deres herrer 3) Hvordan begge parter skal tænke om sig selv

Slaveejerne må ikke true. Slaverne må ikke være "øjentjenere" eller stikke noget til side. Begge parter skal opføre sig over for modparten som var det Kristus, de stod over for. Begge parter skal være sig bevidst, at de har samme Herre i himlene, og han gør ikke forskel på nogen.

Paulus mødte en bortløben slave, som ved Paulus' forkyndelse vendte sig til kristendommen. Paulus sendte ham tilbage til hans herre, og slaven fik et brev med til sin herre, som i øvrigt var Paulus' gode ven. Denne mand skyldte Paulus en tjeneste, og Paulus skriver, at han skal modtage slaven, som var det Paulus selv, der kom. Han skriver også, at denne slave måske blev borttaget fra sin herre for en tid, for at hans herre skulle få ham tilbage for altid, og nu ikke længere som slave, men som mere end en slave: en kær broder. Det omtalte brev er Paulus' brev til Filemon i Det nye Testamente.

Dette nye menneskesyn, som kristendommen spredte, førte til, at slaveriet blev opløst indefra og efterhånden forsvandt - også i Norden, som kristendommen senere kom til.

I 1200-tallet forsvandt det i Europa.

Siden kom slaveriet ind i den "Nye Verden", altså Amerika, og dér blev det først afskaffet under den Amerikanske Borgerkrig. Mange europæiske magter handlede også med slaver i Amerika, og først i 1800-tallet blev det afskaffet.

Den nytestamentlige kristendoms ånd er at søge tilbage til livet i paradiset. Derfor vil en af dens konsekvenser være, at den først afskaffer den menneskeforagt, som er selve drivkraften i slaveriet, og derefter afskaffer den som en helt naturlig konsekvens slaveriet selv.

En anden konklusion på dette er, at hver gang du læser I Moseloven, må du ikke glemme at spørge, hvordan det var i paradiset, og hvad Ny Testamente siger. Det er nemlig vigtigere end, hvad der står i Moseloven. Se for eksempel, hvad Jesus siger om ægteskabet i Mattæusevangeliet, kapitel 19, vers 1-12. Her anvender han denne metode. Paulus kigger også bag om Moseloven i nogle af sine breve.

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 04.03.2004