Taler GT om det evige liv?
Det Gamle Testamente er jo mange skrifter, der er skrevet over lang tid - ca. 1.400 år - så der er naturligvis forskelle i udtryksmåde. Det ser også ud, som om håbet om liv efter døden sammen med Gud ikke har været lige tydeligt for de troende på GTs tid. Det tyder på, at håbet om evigt liv er blevet mere tydeligt for dem som årene er gået, og Gud har åbenbaret mere og mere af sin plan for at frelse verden.
Men jeg er overbevist om, at de troende havde et håb til Gud om, at han ville tage dem hjem til sig. Det kommer frem en del steder, hvor jeg vil nævne nogle af dem:
5 Mosebog 30,19: "Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve." For mig at se taler Moses her i sammenhængen ikke bare om et godt og langt liv i Israels land, som de skal ind og tage i besiddelse, men også om et liv på den anden side af døden.
Salme 68,21: "Gud er for os en Gud til frelse, hos Gud Herren er der vej ud af døden." Kan det siges mere tydeligt, end David gør det her?
Det skulle da lige være Esajas, der profeterer: "Så opsluges på dette bjerg sløret, det slør, der ligger over alle folkene, det dække, der er bredt over alle folkeslag; døden opsluges for evigt. Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt, han fjerner spotten mod sit folk fra hele jorden, for Herren har talt." Esajas 25,7-8.
Håbet om at komme tilbage i fællesskab med Gud - tilbage til Edens Have så at sige - findes altså i GT.
Lagt på nettet 28.05.2001
