Skrevet af:
Jørgen Bloch
Kommer dødfødte børn i himlen?
Svar:
Sagens alvor
Det er et spørgsmål, der kan blive meget alvorligt for os. Hvis vi har fat i kernen af evangeliet, så har vi også fat i, at Guds frelsesplan handler om at få os alle hjem til ham. Bibelen taler klart om, at det alene er ved Jesus, at vi får del i frelsen, uden ham går mennesker fortabt. Bibelen siger ikke noget om forskel på voksne og børn, altså må vi gå ud fra, at der gælder samme lov, uanset hvilken alder vi har. Så derfor kan vi godt anfægtes ved tanker på børnenes muligheder.
Jesus og børnene
Der findes dog en enkelt beretning i Det Nye Testamente, som siger os noget særligt om børnene. Der var nogle mødre, som ville bringe deres børn hen til Jesus, men disciplene syntes det var forstyrrende, og ville genne dem væk. Da står der om Jesus: Jesus kaldte børnene hen til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Lukas Evangeliet kapitel 18 vers16 – 17
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det netop kan sige noget til os idag, som gerne vil bære vore børn til Jesus. Vi gør det i forbøn, vi gør det ved at bære dem til dåb, vi bærer dem frem til velsignelse. Vi kan ikke se, hvad der sker inde i barnet, men vi må gøre det i tillid til, at Jesus ikke har ændret mening, og at han altså stadig gerne vil, at vi bærer børnene til ham, fordi hans rige er beregnet til nogen som dem. Jesus trækker børnene frem som et forbillede på hvordan vi skal få del i Guds Rige – vi skal modtage Guds Rige ligesom dem. Måske handler det her meget om, hvordan vi definerer tro. Er tro, at vi har udviklet en evne til at mene noget og forholde os til noget? Eller er tro måske mere, at vi uden at satse på vores egen evner blotter os og tager imod? Det er bibelsk at tænke på troen som en gave. Vi kan ikke selv præstere den, men vi kan tage imod. Det kan det lille barn også som vi bærer frem i dåben.
Tillid og Tryghed
Når det gælder de børn, som mistede livet, inden de blev født, eller som måske døde i fødslen. Som forældre, bærer vi også dem, så langt det er muligt for os, hen til Jesus.
Vi kan også læse om andre forældre der bad for deres børn. Der var f.eks. Jairus, der opsøgte Jesus og bad for sin datter (Markus evangeliet kapitel 5). Heller ikke her spørger Jesus om barnets alder, hendes evner til at forstå, men han svarer alene på faderens bøn og griber ind.
Når du stiller dit spørgsmål som du gør, kan jeg hverken svare ja eller nej, for bibelen giver ikke et svar på dette spørgsmål. Derimod kan vi altså se, hvordan Jesus handler, nemlig at når mennesker bærer deres børn til Jesus, tager han imod dem. Det er for mig en stor og afgørende trøst, at jeg med stor frimodighed tør lægge alle mine små børn i Guds hænder. Både dem der var levedygtige, og de der ikke var det. Også når det er næste generation det handler om, altså børnebørnene. Jeg håber for dig der læser dette svar, at du må have frimodighed til det samme, og finde din trøst i dette.
Skrevet af:
Jørgen Bloch
Lagt på nettet 02.12.2004
