Afguderne er det i vores liv, som vi ophøjer til noget urørligt. Det er de principper og idéer, som vi ikke stiller spørgsmåltegn ved, men bare underordner os. De overbevisninger, som vi måler og spejler os selv og alt andet i. Og hvis himlens Gud er forvist fra den plads, så bliver den hurtigt besat af en afgud.

Det kan være

• ateismen, som dyrker fornuften og det rationelle. Her er troen på Gud skiftet ud med troen på menneskets egen fortræffelighed.
• materialismen, som dyrker de ting jeg ejer. Her er fokus på statussymboler som huset, bilen, gadgets, udstyr osv.
• økologisterne, som dyrker naturen og for hvem naturfredning, deleøkonomi, dyrevelfærd og bæredygtighed er svaret på de fleste spørgsmål
• fitnesskulturen, som dyrker kroppen og fylder hverdagen med tracking, madkure, træning
• narcissismen, som dyrker mig selv og bruger en stor del af tiden på at promovere sig på de sociale medier og blandt vennerne
• popkulturen, som dyrker idoler og som konstant spejler sig i musikere, skuespillere, modeller og kendisser.
• junkierne, som er blevet afhængige af spil, rusmidler eller sex

Og så er der selvfølgelig de (ny)religiøse, som dyrker spiritualiteten eller en anden åndelig guddom end den eneste.

Når det gode bliver skidt

Det interessante - og det skræmmende - er, at vi alle sammen i mere eller mindre grad er med på vognen. Selvom vi tror på Bibelens Gud, den eneste og sande Gud, så har de fleste af os også nogle små afguder, som vi flirter lidt med. Ikke at der er noget galt med den sunde fornuft, med rigdom, omsorg for naturen og kroppen eller med at hygge sig på Facebook. Eller med at spille, nyde en øl og have sex. Men jo mere vi skubber Gud i baggrunden, des større er risikoen for at nogle af alle de gode ting i vores liv, springer ind og overtager tronstolen. At de ellers så gode ideer og principper bliver til afguder, som tager styringen af vore liv.

Mine skabsguder

Det er altid en god idé at overveje, hvor langt afguderne er trængt ind i mit liv. Hvilke ting, der sætter retningen for mit liv og som jeg henter min lykke hos. Eller hvilke ting, der giver mig glæde og fylder dagen med mening. Der er nemlig kun én som ikke svigter mig i sidste ende, og det er Gud i himlen. Min skaber og min frelser.