Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm
Er mindfulness foreneligt med kristendom?
Svar:
”Mindfulness” er oprindeligt et 2.500 år gammelt buddhistisk begreb.
I erhvervslivs-psykologi bruges det som betegnelsen for en teknik, hvorved du kan være helt tilstede i nuet og dermed ikke være styret af tanker omkring fortiden eller fremtiden.
Det har de seneste år vundet indpas i fx kurser til stressede erhvervsfolk og til kræftpatienter.
Både fra coaching- og fra sundheds-afdelingen melder man klart ud med, at ganske vist kommer teknikken fra buddhismen, men man sælger det ikke som en pakkeløsning, hvor det religiøse er med. Det er simpelthen øvelser med vejrtrækning, meditation og visualisering – alt sammen discipliner, der i forvejen bruges ”neutralt”, mener man.
Men er det tilfældet?
Jeg vil prøve at besvare spørgsmålet fra to sider:
1: Er mindfulness (M) religiøst neutralt?
2: Er M sundt?
1: Hvis M ikke er religiøst neutralt, er Gud selvfølgelig imod, at vi bruger det. Hvis det påvirker os i en retning bort fra Gud og hans verdensbillede, er det dybest set skadeligt for os. På den ene side tror jeg godt en kristen kan tage på et kursus i M og gennem bøn og kritisk tankevirksomhed blive bevaret fra negativ påvirkning. På den anden side er det påfaldende, at disse nye ”neutrale” teknikker fra de østlige religioner vinder frem, samtidig med at vi åbner os mere og mere for tanker fra netop de østlige religioner, fx reinkarnation. Jeg tror, at disse teknikker påvirker os – i hvert fald på den måde, at de er med til, at vi vænner os til et verdensbillede, der ikke er kristent, men er præget af østlige religioner.
Her er tale om en langsigtet og ofte ubevidst påvirkning.
Så om Gud kunne synes, det var ok at tage med sin arbejdsplads til et M-kursus, måske også for at kunne bede for kollegaerne og bagefter kunne snakke med dem om det, er muligt. Men jeg tror ikke, han synes det er en god ide at tage på et M-kursus for at få hjælp til at løse sine problemer. Det hænger sammen med:
2: Selv om teknikken i M eventuelt er helt neutral, er det langt fra sikkert, at M er sundt. Naturligvis kan der ligge noget sundt i at slippe stress og bekymringer, og finde ind i nuet. Men – som fx hospitalspræst Preben Kok har peget på: hvis M ses som kuren mod alle problemer, så fjerner vi mennesker fra magtesløsheden. M viser hen til at den enkelte selv kan håndtere sin stress, sin angst for kræftsygdommen osv. Men som mennesker har vi ikke bare brug for hjælp til at klare os i egen kraft – men også til at give helt slip på egen kraft og erkende vores magtesløshed – og så søge hjælp hos en kraft, udenfor os selv! En kraft, der dybest set ligger hos Gud og som i afledet forstand også ligger hos omsorgsfulde medmennesker.
Brugere af M afviser, at M skulle forhindre folk i at søge hjælp udefra. Men det ligger vel alligevel som en risiko i en ”kur”, der falder rigtig godt i tråd med den generelle trend i dag: du skal søge ind i dig selv og dér finde kræfterne til alt!
Og denne tendens er Guds meget imod – for han ved, hvad der er og ikke er dybest inde i os mennesker. Han ved hvor ensomme og hjælpeløse, vi bliver, hvis vi bare søger hjælp indad. Vi må søge hjælp opad – hos vores almægtige kærlige himmelske far!
Konklusion:
M er ikke så farligt, at man taber alt ved at deltage i et enkelt kursus (hvis man gør det med kritiske øjne og hjerne og hjerte), men det er ikke den nye lykke-kur. Det vil være bedre at benytte den årtusinder gamle ”kur”: at søge ind i stilheden sammen med Gud, så jeg lever i et ”nu”, hvor jeg både er mig selv og er sammen med Ham, der har magt til at hjælpe mig, både med fortiden, fremtiden og nutiden!
Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm
Lagt på nettet 18.04.2011
