06.12.2020 16:30 Alder: 4 yrs
Lilian Holm Kofod

Skrevet af:
Lilian Holm Kofod

Majestæten vil gerne tale med dig

Det er vigtigt at forberede sig til et fornemt besøg. Gud har anmeldt sin ankomst i julen. Han ønsker at få os i tale 

Adventskrans

Foto: Sabine W. fra Pixabay

Fra tid til anden kan man på TV se, at Hendes Majestæt Dronning Margrethe har aflagt besøg i en by i Danmark. Inden et sådant besøg står hele byen på den anden ende for at blive klar til det kongelige visit.

Drejebogen for planlægningen er lang og tyk.

Intet er overladt til tilfældighedernes spil, der er styr på enhver detalje. Vi venter fornemt besøg, og derfor er forberedelsestiden vigtig.

Adventsforberedelser

Adventstiden er begyndt. Vi forbereder os til at fejre jul.

Vi bager honningkager, koger klejner, hænger lys op ude og inde, pynter op, steger ænder, gæs og kalkuner, gør rent, skriver ønskesedler og køber gaver.

Vi forbereder os til at modtage gæster og hygge os i familien.

Men tænk nu, hvis julen handler om mere end det at modtage besøg af venner og familie?

Tænk nu, hvis vi får et endnu fornemmere besøg end Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Besøg af Gud

Hvordan ville vi så forberede os?

Advent betyder ”Herrens komme” og er en forberedelsestid, hvor vi gør os klar til at modtage majestæten over alle majestæter – Jesus, Guds søn. Det kan virke skræmmende og uoverskueligt, og mange mennesker ved ikke helt, hvad de skal stille op med Jesus.

Vil du forberede dig, er det en god ide at sætte dig ind i, hvad han interesserer sig for, så du ved, hvad du kan tale med ham om.

Jeg kan allerede nu afsløre, at Jesus interesserer sig for mennesker. Han elsker mennesker i en sådan grad, at han valgte at dø på et kors for os. Han vil gerne vide, hvordan du har det. Han ønsker at hjælpe dig med det mislykkede i dit liv. Han ønsker at dele dine sorger og bekymringer med dig.

Han vil tilgive dig dine fejl.

Er du klar til at tale med ham om det?

Du kan nå at forberede dig endnu.

 

Læs mere om advent i vores adventstema.


Lilian Holm Kofod

Skrevet af:
Lilian Holm Kofod

Lagt på nettet 06.12.2020

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også