Jesus prioriterer vores frelse
Fra søndagens tekst i kirkerne:
Johannesevangeliet kapitel 12, vers 23-33
Der er mennesker, som viser en forbløffende vilje til selvopofrelse. De sætter gerne sig selv til side for andre. Det følger der stor velsignelse med. Den, som derimod altid vælger sit eget som det første, mister på én eller anden måde noget af sig selv.
Der er ingen, der har givet så meget afkald på sin ret, som Jesus. Som Guds søn kunne han have ophøjet sig selv, men i stedet for valgte han at blive korsfæstet. Så højt prioriterede han vores frelse frem for sin egen ret.
Budskabet fra Jesus kunne opfattes sådan, at vores frelse afhænger af den måde, vi forvalter vores liv på. Men det er ikke vores evne til selvfornægtelse og opofrelse, der hentydes til, som om vi bliver vejet på en vægtskål. Spørgsmålet om frelse eller fortabelse afgøres alene i vores forhold til Jesus.
Derimod viser vores måde at prioritere vores eget på, hvilket forhold vi har til Jesus. Jo mere vi har indset, at vi har brug for hans frelse, desto mere vil det også ændre den plads, vi giver ham i vores liv, og den måde vi forholder os til andre på.
Lagt på nettet 05.02.2022
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvorfor bede med håndspålæggelse?
- Er helbredelses-prædikanter fup?
- Er tungetalen tabu i Folkekirken?
- Kan vi helbrede i Jesu navn?
- Om tungetalens nådegave
- Er en evne en nådegave?
- Hvordan skal jeg forstå helbredelsens nådegave?
- Hvilket sprog er tungetale?
- Straffer Gud tilgivede syndere?
- Hvad menes med at "bedømme ånder"?