Jesus kommer snart igen

Der blev rigtig røre i den kirkelige andedam, da en tidligere biskop kom til at sige, at han da ikke kunne afvise, at tidens voldsomme klimaændringer kan være et forvarsel om dommedag. Straks væltede forargelsen op og det hvirvlede rundt med ord som fundamentalist og dommedagsprofet. Men den kære biskop afslørede såmænd blot, at han kan læse sin bibel, og at han tror på det, som Jesus selv siger.

Jesus statuen i Rio de Janeiro

Hele Ny Testamente er gennemsyret af forventningen om, at Jesus skal komme tilbage til jorden for at genoprette det tabte paradis og dømme alt det onde til evig fortabelse. En vigtig pointe i Jesu egen forkyndelse var, at vi skal være rede til denne dommedag, og derfor har det også altid været en del af de kristne budskab. De første disciple troede, at det skulle ske inden for deres levetid, og op igennem tiden har der været flere perioder, hvor denne forventning var særlig stærk. Men den har altid været der og er stadig en integreret del af den bibelske kristendomsforståelse. Det er ikke noget Jehovas Vidner har patent på.

Måske

Så når tidligere biskop Steen Skovsgaard blev spurgt om han mener, at de aktuelle klimaforandringer er tegn på, at dommedag er nær, så svarede han selvfølgelig: Måske, det vil jeg ikke afvise. Hvad andet kunne han have svaret? Ingen, der bekender sig til Bibelens budskab og tror på Jesus, kan afvise, at dommedagen er nært forestående. Det ville være at fornægte Jesu egen forkyndelse.

Ikke desto mindre er det haglet ned med voldsomme forargede reaktioner fra diverse professorer og teologer, som mener, at den gode biskop nu er blevet fundamentalist og dommedagsprofet. Og Kristeligt Dagblad er gået helt i selvsving med de største bogstaver jeg endnu har set på forsiden af denne ellers så saglige avis.

Det kristne håb

Men det korte af det lange er, at Steen Skovsgaard ikke sagde andet end hvad enhver troende kristen altid har kunnet læse i sin bibel: at Jesus kommer snart igen. Og han kommer for at stille os til regnskab for vores liv. Ikke som den kyniske og hævngerrige Gud, som nogen har forsøgt at fremstille det. Men som den kærlige frelser, hvis største ønske det er at redde alle fra den gamle døende jord til et nyt og evigt liv på en nyskabt jord uden død, smerte og ondskab. Det er simpelt hen essensen af det kristne håb.

Bagsiden af medaljen er, at Jesus også taler om en fortabelse. Om at ikke alle bliver reddet. Præcis hvem og hvor mange, dér er tale om, ved vi ikke. Men den Jesus, som har givet sit eget liv og ofret sig for alle menneskers frelse, vil uden tvivl udnytte alle muligheder for at frelse så mange som muligt. Men Bibelen lader os forstå, at de som afviser Jesus og hans frelse, dem vil han også blive nødt til at afvise. Derfor er dommedag både en glædens og en sorgens dag.

Man kan selvfølgelig vælge at omtyde ordene om dommedag som noget symbolsk, der ikke skal tages særlig alvorligt, men i så fald har man gjort hele kristendommen til en sød og uvedkommende fortælling, som ingen behøver at tro på. Hvis vi vil tage Jesu ord for pålydende, så kommer vi ikke udenom dommedag. Men vi bestemmer selv om det skal blive en glædens dag eller ej.

Tilbage til nyhedslisten

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 23.01.2007