26.04.2001 12:00 Alder: 24 yrs

Skrevet af:
Leif Andersen

Hvorfor er der ikke helbredelser i Folkekirken?

Du spørger, hvorfor der ikke er helbredelsesceremonier i folkekirken? - men det er der faktisk! Jeg skal villigt indrømme, at det ikke er noget, der er ret meget focus på, og jeg skal også indrømme, at vi fortæller for lidt om det. Men jeg er selv blandt de folkekirkepræster, der beder for syge under håndspålæggelse, og som salver syge i Jesu navn til helbredelse (sådan som der er givet os vejledning til det i Jakobs Brev kap 5).

Jeg skal også indrømme, at det er noget, mange af os måske aldrig rigtig havde erkendt muligheden af og nødvendigheden af, hvis ikke det havde været for vore venner i frikirkerne og i den karismatiske bevægelse i folkekirken. Men det er altså på vej!

Der har for så vidt altid været nogen også i folkekirken, der var klar over, at vi havde lov til at bede om, at syge måtte blive raske, så på den måde er der ikke noget nyt i det. Men det er sandt, at der er en langt større åbenhed om det i dag.

Når det er sagt, skal det så også tilføjes, at vi ikke uden videre er enige med Charles Ndifon; han går nemlig ud fra, at alle bør blive helbredt, og at det udelukkende er deres egen mangel på tro, der forhindrer dem i at blive raske. Jeg (og JesusNet's redaktion) er overbevist om, at det er så alvorlig en misforståelse, at det lægger endnu værre byrder på de syge, end selve sygdommen.

Det er helt afgørende, at enhver bøn for syge lægges frem for Gud med den grundholdning, som Jesus selv udtrykte det i Getsemane: "Dog ske ikke min vilje, men din" - for vi kan nemlig ikke altid gå ud fra, at det er Guds vilje, at vi skal slippe for sygdom og sorg og død og lidelse. Tværtimod ved vi fra Bibelen, at det kan meget vel være Guds kærlige vilje, at et menneske ikke bliver rask.

For ethvert menneske er det selvfølgelig groft provokerende, at det ikke altid skulle være den gode Guds vilje, at vi bliver raske; men sådan lærer Bibelen det mange steder. Vi er aldrig blevet lovet, at vi altid skulle slippe for lidelse; og vi skal i hvert fald ikke forsøge at tro på noget, vi ikke har fået løfte om. Det er helt sikkert, at Gud er altid glædens og livets Gud, at han græder med os over vores lidelse, og at det er noget helt forkert og unaturligt, at mennesker skal lide og vi ikke alle bliver raske; men det er et af vilkårene for at leve i syndens og dødens verden.

Jeg har skrevet en lille bog om det med hvorfor vores bøn ikke altid går i opfyldelse: "Jamen bad jeg da for lidt?", og en noget større bog om tro og protest i lidelsen: "Gud, hvorfor sover du?". Dem kan du jo kigge i, hvis du får lyst.

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 26.04.2001