Hvordan skal jeg forholde mig til zoneterapi?
Zoneterapi blev udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede af bl.a. Fitzgerald, og populariseret i 1938 af Eunice D. Ingham. Teorien bag er at der i fødderne er zoner eller reflekser, der svarer til alle dele af resten af kroppen. Der findes flere forklarringsmodeller på zoneterapiens effekt. Fitzgerald afviste at komme med en forklaring på refleks-zoneterapiens sandsynlige effekt. Han konstaterede, at det tilsyneladende virkede og dét var det. Inghams forklaring går ud på, at hver eneste celle henholdsvis trækker sig sammen og afslappes i en stadig proces, og hvis evnen til at afslappes mistes, og der kommer en træghed, fordi krystaller hober sig op omkring cellens nerverefleks, så opstår der ømhed og irritation det sted på foden, der relaterer til problemstedet i kroppen. Hvis man så stimulerer lokaliseringspunktet på foden, hjælper man naturen i gang med at genoprette et normalt kredsløb.
Det ældgamle verdensbillede, der efter nogles opfattelse ligger bag zoneterapien, er den kinesiske taoisme. I taoismen kaldes den kosmiske helhed - både den indre og den ydre - for Tao, som er lig med verdensaltet, det oprindelige, den absolutte virkelighed. Tao kan ikke ses, men det kan dens virkninger, og at leve i overensstemmelse med Tao er at tilpasse sig naturens orden og kræfter. Tao kommer til udtryk gennem Yin og Yang, to modsatrettde, men komplementære størrelser. Man kan sige, at hele tilværelsen former sig som en slags pendulsving mellem Yin og Yang, og den styrende faktor i denne svingning er Chi, den guddommelige energi, der er født af Tao. Alt i det store univers (makrokosmos) og i mennesket (mikrokosmos) består af en særlig blanding af Yin og Yang, og den rette balance (eksempelvis et godt helbred) fordrer, at Chi flyder uhindret, i rette doser og i den rigtige vekselvirkning mellem Yin og Yang. Chi strømmer i meridianerne, som er en slags energikanaler. Det ! er disse meridianbaner, man kan påvirke ved zoneterapi.
Atter andre forklarer zoneterapien ud fra et hinduistisk verdensbillede, hvor der ikke er tale om meridianbaner, som energien skal løbe frit i og balancere i, for at man er rask, men i stedet for om nadier, en slags energikanaler, hvorigennem den guddommelige energi, kan strømme.
For alle de nævnte forklaringsmodeller gælder, at de ikke kan dokumenteres og ofte heller ikke forventes at blive dokumenteret. Meridianerne i taoismen er fx. ikke videnskabeligt bevist. Mht. effekten af zoneterapi må jeg for min del sige, at jeg ikke har meget tillid til behandlingen. Der er ikke dokumentation for, at bestemte tryk under fødderne kan påvirke bestemte organer eller processer i kroppen. Jeg synes også, at evt. bivirkninger er for dårligt belyste. Jeg mener, der er så mange problemer med dokumentation både af virkninger og bivirkninger, at jeg ikke umiddelbart vil anbefale zoneterapi til nogen.
Jeg vil dog ikke helt udelukke, at der kan være en god forklaring på zoneterapi, som vi bare ikke har kunnet dokumentere endnu. Der findes også indenfor det etablerede behandlingssystem(behandling hos praktiserende læge, på hospital, hos tandlægen) visse behandlinger, der ikke er særlig godt dokumenteret, men som vi ved virker uden store bivirkninger og derfor anvender med god samvittighed. Og der har været behandlinger, som da de blev indført blev anset for at være de bedste, men som senere er blevet afskaffet, da nyere forskning har vist, at det var dårlige eller endog skadelige behandlinger.
Men det her handler jo ikke bare om, hvorvidt zoneterapi har en dokumenteret effekt eller ej. Det handler jo også om tro, og om gudsbilleder og religion og hvem, man sætter sin tillid til. Jeg mener ikke, at zoneterapi i sig selv bærer noget dæmonisk i sig, men der ligger jo ofte en østligt inspireret religion og verdensbillede bag. Det skal man gøre sig klart. Man må spørge sig selv, hvad den, der udøver zoneterapien mener og tror på. Måske er denne taoist eller hinduist eller nok mere almindeligt nyreligiøst orienteret på en eller anden måde, og måske er dette noget, som zoneterapeuten ønsker at videregive gennem sin behandling. Så skal man være meget opmærksom på det og forholde sig kritisk til det. Det er altid vigtigt at finde ud af, hvorfor man gør, det man gør, og forholde sig kritisk til de ting, som behandleren siger eller gør. Det er vigtigt at spørge sig selv, hvem man sætter sin lid til i sit liv. Og spørge sig selv om det er gennemskueligt, hvad jeg påvirkes af ! både åndeligt, sjæleligt og fysisk. Tale med Gud og andre medkristne om det. Det kan jo være farligt for det kristne liv og i sidste instans for troen, hvis man i stedet for Gud, begynder at sætte sin lid til nogle andre guder i andre religioner, fordi man hos sin zoneterapuet har fået en behandling, man umiddelbart synes, der virker og bliver "omvendt" til en anden tro. Bibelens Gud ønsker, at vi skal lægge vores liv i Hans hænder og bede ham om hjælp til at klare livet også i sygdom og lidelse. Og vi må stole på, at Gud er en trofast Gud, der aldrig forlader et menneske i lidelsen eller døden. Det skal altid være med det fortegn, at vi opsøger behandling.
Det med at forholde sig kritisk gælder for så vidt uanset, om der er tale om alternativ behandling eller behandling indenfor det etablerede bahandlingssystem. Min mand var til tandlægen, hvor denne fortalte ham, at hans kæbe var en videreudvikling af abens, som tandlægen mente, mennesket nedstammer fra. Der blev han fx. mødt af en evolutionistisk tankegang, som han så måtte forholde sig kritisk til.
Jeg ved ikke, hvilken tilgang din lærer har til det. Du kan jo prøve at spørge ham. Jeg synes, hans afspændingsøvelser lyder noget nyreligiøse i antrækket. Hvis du har mod på det, synes jeg, du skal prøve at gå ham lidt på klingen og høre, hvad han egentlig forestiller sig, og hvad der er meningen. Afspændingsøvelser behøver jo ikke i sig selv at være forkerte at udføre som kristen, men det afhænger efter min mening lidt af, hvad den, der styrer det, har til hensigt med dem, og umiddelbart lyder din lærers hensigt lidt nyreligiøs i det. Men jeg har svært ved at vurdere, om det i din situation vil være forkert, da jeg ikke kender din lærer godt nok. Hvis du beslutter dig for at deltage, kan du bruge tiden på at bede til Gud, hvis du synes, det alligevel virker forkert. Det er altid godt at bede til Gud.
Mht. zoneterapi, så mener jeg ikke, at det nødvendigvis er forkert at prøve zoneterapi som kristen, men som jeg skriver, er det vigtigt at forholde sig kritisk.
Lagt på nettet 04.11.2003