Hvordan forstår jeg bjergprædiken?

Jeg var faktisk ikke klar over, at der var så mange måder at forstå bjergprædiken på, men det fandt jeg da ud af, da jeg fik fat på en kommentar til Matthæusevangeliet på hylden. Bibelselskabet har udgivet en studieudgave af Matthæusevangeliet, som er skrevet af Kai Kjær Hansen og det er fra den side 37, at jeg har hentet følgende:

Forskellige fortolkninger

"Bjergprædiken har været genstand for mange forskellige fortolkninger. Nogle (!) af disse skal kort anføres her:

- Den gælder ikke alle kristne, men en speciel gruppe inden for kirken, munke og gejstlige, idet der skelnes mellem en højere og en lavere fuldkommenhed. Denne tolkning har tidligere været rådende inden for den romerskkatolske kirke.

- Den gælder alle, men menneskelivet deles op i to sfærer. I det verdslige regimente gælder Bjergprædikens krav ikke, her må der bruges magt over for det onde, men som enkeltpersoner må kristne være rede til at lide uret. Denne tolkning havde bl.a. Luther.

- Dens formål er at føre til syndserkendelse, idet den viser menneskets ufuldkommenhed. Denne tolkning fandtes inden for den lutherske ortodoksi (1600 -1700 tallet i DK)

- Bjergprædikenen er et evangelium som beskriver, hvordan Jesus var, han som ene af alle opfyldte lovens krav for mennesker. Denne tolkning kaldes den kristologiske tolkning.

- Den giver udtryk for det sindelag, man skal have i alle livets sammenhænge. Denne tolkning fandtes inden for den liberale teologi fra omkring begyndelsen af 1800-tallet.

- Den skal forstås ganske bogstaveligt om alle livets forhold, hvorved den bruges til et angreb på ethvert retssystem og enhver øvrighed. Man må ikke modsætte sig det onde. Denne anarkistiske forståelse havde bl.a. den russiske forfatter Tolstoj.

- Bjergprædiken forudsætter en katastrofe-stemning, som prægede Jesus. Han mente, at gudsriget skulle komme, mens han levede eller lige efter at han var død. Den kan derfor ikke gælde mennesker, der ikke lever i denne undergangsstemning."

Min vurdering

Ja, det var syv forskellige bud og som man ofte siger, så er det sande nok et sted midt imellem. Fra mit synspunkt er der i alt fald flere af dem, som rammer noget væsentligt. Vi hører om i begyndelsen og slutningen af prædiken at mange skarer er forsamlet omkring Jesus (kap. 4 vers 25) og (kap. 7 vers 28), men samtidig indledes den med, at Jesus trækker sig tilbage fra skarerne, og kun tager sine disciple med.

Bedømt ud fra indholdet så er bjergprædiken henvendt til Jesu disciple, dvs. dem som har valgt at følge ham og det er en tale om, hvordan enhver kristen skal forholde sig til Gud og hinanden i Guds rige. Den kan altså ikke bruges på det verdslige område (Tolstoj) og er ikke kun henvendt til elite-kristne (1. tolkning). Jeg mener, at Jesus i talen direkte underviser os i lovens betydning, Guds omsorg og livet som en kristen.

Mattæus har i sit evangelium 5 store taleafsnit, hvor han har samlet Jesu taler ud fra bestemte emner. Vi har ingen grund til at betvivle at Jesus har holdt bjergprædiken på én gang. Der er god sammenhæng i den. Men vi kan roligt regne med, at han har sagt mere end det Mattæus har fået med og at han mange gange i sin undervisning har fortalt det samme.

Lagt på nettet 01.12.2000