Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen
Hvor kommer ondskaben fra?
Nej! Det hænger ikke sammen!
Den første gang vi møder ondskaben i Bibelen er i 1. Mosebog. Ondskaben er i Edens Have i form af slangen. Men hvordan slangen blev ond, ved vi ikke og der står ikke noget om det.
Det kan godt være frustrerende at Bibelen er så tavs netop her, for vi møder jo ondskaben hele tiden - i verden omkring os - og i os selv. Hvor kom da denne altødelæggende ondskab fra helt i begyndelsen? Var Gud ikke tilstede, da den blev til? Kunne Gud ikke have forhindret det? Det er næsten ikke til at holde ud, men det er altså et af den slags spørgsmål, som vi må forsøge at leve med ikke at få svar på.
Forklaringen på at ondskaben er i verden har vi, som du nævner, i syndefaldsberetningen. Men Bibelen giver ikke et svar på hvor det onde kommer fra helt oprindeligt.
Hvad vi derimod får svar på er, hvem der har magten over alt det onde. Hele evangeliet om Jesus Kristus fortæller os at vi er befriet fra synd, død og djævel. Ondskaben har ikke længere nogen magt over os. For al magt er Guds.
Kan en kærlig Gud skabe ondskab? Nej, intet ondt kommer fra Gud. Guds væsen er kærlighedens væsen.
Men kan noget af det, som kommer fra en kærlig Gud, GØRE ondt? Ja! - og det er det paradoksale.
Den som tror på Gud og lever sammen med ham, kan være helt sikker på at intet af det, som sker ham eller hende ligger uden for Guds rækkevidde, eller sker uden at Gud er med i det. Intet! Men noget af det, der sker, gør ondt!
Derfor spørger vi også så tit: Hvorfor tillader Gud at det og det sker? Det virker så ondt!
Måske kender du stedet fra Esajas? Bog, kapitel 45, vers 6bf: ?Jeg er Herren, der er ingen anden! Jeg danner lys og skaber mørke, jeg frembringer fred og skaber ulykke, jeg, Herren, frembringer alt dette?. - skaber mørke - skaber ulykke? hvad er der blevet af Guds kærlighed? Det ER Guds kærlighed.
Når mørke og ulykke rammer os, kan det være meget svært at se Guds kærlighed i det. Og det er heller ikke særlig heldigt, hvis den trøst, vi møder fra andre er noget i retningen af: ?Du skal se, Gud har nok en mening med det?. Den form for trøst gør for det allermeste smerten og lidelsen dobbelt så svær at udholde. Men et eller andet sted ved jeg jo godt, at hvis ikke det, der sker mig, er Guds mening eller vilje, så ville jeg virkelig være på den. For hvis mening eller vilje er det så?
Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud? står der i Romerbrevet, kapitel 8, vers 28. Alt? - altså både det, som jeg oplever som godt og det, som jeg oplever som ondt. Det samlede resultat er til gode for mig.
Nogen gange har jeg forestillet mig mit liv som et vævet billede. Gud sidder ved væven med garn og skyttel. Mens han væver hænger nogle af trådene ned så jeg kan se dem. Der er lyse, glade farver. Og der er mørke, dystre farver. Nedefra ser billedet utydeligt og rodet ud. Jeg kan ikke finde hoved og hale i de mange tråde. Men ovenfra giver billedet mening! Og engang skal jeg få lov til at se resultatet. Og da vil det færdige billede af mit liv vise mig Guds godhed og kærlighed.
Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen
Lagt på nettet 12.09.2000
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvordan kan der være kristendom med al den ufred?
- Hvorfor stoppede Gud ikke Eva og Adam?
- Gud og lidelserne
- Hvorfor skal vi bede?
- Gør Gud også ondt?
- Hvor blev Guds hjælp af?
- Kan man elske, hvis ikke man kender til had?
- Kan en retfærdig Gud tillade at ....?
- Hvorfor skabte Gud det forbudte træ?
- Hvorfor beskytter Gud ikke børn mod misbrug?
