Hvad er barnetro?

---

Til tider kan man høre et menneske sige: "Jeg har da min barnetro!" Desværre er jeg bange for, at dette udtryk for tro kan betyde en masse andet end at tro på Jesus Kristus som Herre og Frelser. Det vil let blive noget romantisk og sentimentalt, som synes at give én eller anden form for tryghed.

Bortset fra det, så er tro i bibelsk forstand barnetro! Som barnedøbte er vi døbt til at være Guds børn, og er hans børn resten af livet. Troen er altid Guds gave, hans værk, som bliver givet os i dåben: Nemlig evnen til at have tillid, til at tage imod fra Gud. Gud kan endda nemmere skabe troen i et lille barns hjerte end i et voksent, døvt, uimodtageligt hjerte.

Hvis du fortæller den femårige bibelhistorie om Jesus, vil han aldrig tvivle på sandheden - medmindre du som voksen får ham til at tvivle. - Selvfølgelig kan Jesus gå på vandet. Selvfølgelig hører han, når jeg beder. Selvfølgelig vil han være gode venner, når jeg siger undskyld! - Denne selvfølgelighed hos barnet er det samme som tro=tillid=at tage imod. Prøv at spørge dig selv, om du har samme evne til at tro. Det er den tro, Jesus spørger efter.

I Hebræerbrevet kap.11 v. 1, s. 1106 læser vi: "Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses". Det er den tillid og overbevisning barnet har - hvis ikke en voksen har ødelagt den.

Èn har sammenfattet Luthers tanker om dette således: a. Kristus har villet, at børnene skal komme til ham og dermed indgå i Guds rige (ifl. Markusevangeliet kap. 10 v. 14, s.908). Dette kan kun ske gennem dåben. b. Til dåb hører tro (Markusevangeliet kap. 16 v. 16, s.917). c. Altså kan de små børn tro.

Den voksnes (barne)tro er anderledes end barnets, fordi den kobles sammen med større viden og indsigt i Guds ord. Vi lærer f.eks. ord som hellighed og retfærdighed og lader dem indgå i vor opfattelse af og forhold til Gud.

Det er en stor trøst for den anfægtede voksne tro, at jeg intet selv skal gøre. Gud tog imod mig i barnedåben. Han gav mig lille barn at kunne tro=tage imod ham, da jeg lå med ble og havde sut i munden. Så vil han også kendes ved mig voksne menneske, når jeg føler min tro allermest hjælpeløs og svag. Det er derfor Jesus siger: "Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det" (Markusevang. kap.10 jf. ovenfor).

---

Skrevet af:
Astrid Baun

Lagt på nettet 20.03.2003