Hvad er Åndens frugter?
Åndens frugter er beskrevet kort og klart i Gal 5, 22. Og dem får man ved at følge Jesus, dvs. ved at stole på ham og følge hans vejledning.
I samme brev skriver Paulus om den måde, hvorpå Gud skænker Ånden, nemlig ved at man hører i tro (Galaterbrevet kapitel 3, vers 1-5).
Ånden, den hellige Ånd, kommer til os med sine frugter, når vi hører om Jesus i en god, bibeltro prædiken og tror, hvad vi hører.
Det samme kan naturligvis også ske, når vi selv læser i Bibelen, men det er nu altid godt at komme sammen med andre kristne og dels høre en prædikant, dels samtale om emnet bagefter, dels bede sammen.
Det korte af det lange i den forbindelse er, at man skal benytte de midler, hvorigennem Gud skænker Ånden. Dem er der fem af:
- Dåben. Hvis du ikke er døbt, skal du døbes.
- Bibelen og den kristne prædiken
- Skriftemålet. Se Luthers vejledning i Den lille Katekismus i salmebogen.Skriftemålet er ikke en pligt, men et tilbud.
- Nadveren
- Samtale med andre kristne.
Lagt på nettet 09.09.2003